Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Skaftpletter, bredest paa Forbrystets Sider, uden hvide
Fjerrande. Rygsidens Fjer ligner de voksnes, men de
uslidte Fjerkanter, særlig paa Vingedækfjerene,
kendetegner ligeledes let Ungfuglene.
Blandt vore Smaavadere kendes Kærløberen let paa
sit svære, brede Næb, men paa Afstand er det ofte svært
at skelne den fra Rylerne.
Udbredt som Ynglefugl i det nordlige Europa og
Vestasien, i det mindste ud til Jenissei, hvor den afløses af
en nærstaaende Race, var. sibirica Dresser, udbredt
over det nordlige Østasien. I Træktiderne viser den sig
i det sydligere Europa, overvintrende i Middelhavslandene
og Nordafrika samt i Sydasien. Fra Grønland, Island og
Færøerne kendes den ikke. I England har man blot
iagttaget den op mod en Snes Gange, navnlig om Efteraaret
fra August til Oktober. I Norge ruger den faatallig paa
de sydlige Højfjælde fra Dovre ned til Mjøsen og ses i
Træktiderne i ringe Antal langs Kysterne. I Sverrig ruger
den dels i Lapmarkerne op til Lule- og Torne-Lapmark,
dels sydligere, og den er fundet ynglende i Dalarne og
bl. a. helt nede ved Falköping, vistnok ogsaa paa Øland;
her som i Norge synes den dog at være aftaget stærkt i
Antal. I det finske Lapland ruger den almindeligt.
I Danmark kendes Kærløberen ikke som ynglende,
derimod ses den ret regelmæssigt, omend faatallig paa
Gennemrejse baade Foraar og Efteraar. Om Foraaret er
den hyppigst iagttaget fra omkring Midten af Maj og denne
Maaned ud, men endnu en Uges Tid ind i Juni har man
truffet den, altsaa lige før den søger til sine nordligere
Rugepladser. Om Efteraaret kommer de første lidt ind i
Juli, vel nok voksne Fugle, og ses da denne Maaned ud
og i hele August, særlig ofte i dennes sidste Halvdel;
Gennemrejsen foregaar aabenbart hurtigt, og efter 1ste
September ses den vist kun sjældent hos os. Som Regel
iagttages den kun i meget ringe Antal, enkeltvis eller
2—5 Stykker sammen, enten alene eller i Flok og Følge
med Ryler; undtagelsesvis ses store, samlede Flokke
baade paa 40 Stykker og langt flere. De træffes baade
langs Havkysterne og maaske særlig oppe i Strandenge
og Sumpe, hvor de stilfærdigt og ret langsomt færdes
paa dyndede, fugtige Steder, mellem raadden Tang o. 1.;
saaledes ses den aarlig regelmæssigt langs
Kalvebodstrands Kyster. Ikke sjældent trykker de sig ligesom
Bekkasinerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
