Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Iris mørkebrun. Næbbet sort, Næblængden 23—27 mm,
længst hos Hunnen. Vingelængden 117—128 mm.
Fødderne sorte, ofte med grynede Skæl; Mellemfoden 23—
25 mm, Mellemtaaen 18—19 mm.
I Vinterdragten er Issen og hele Fuglens øvrige
Overside lyst askegraa med mørke Skaftstriber,
tydeligst paa Issen, og hvidlige Fjerrande. Pande, Kinder og
hele Fuglens Underside samt Siderne skinnende
ren hvide, blot Ørefjerene med mørke Skaftstriber, og
en Plet paa Forbrystets Sider farvet som Ryggen.
Den unge Fugl har Isse, Forryg og Skulderfjer
brunsorte, tegnede som hos de voksne, men med
hvidlige, brunlighvide eller flødefarvede
Kantpletter og Fjerrande, ganske uden rustrødt. Baghalsen
meget lysere, næsten hvidlig, med utydelige, mørke
Skaftpletter. Paa Forryggen er det brunsorte oftest dominerende.
En Stribe mellem Næb og Øje samt Fjerene om Øjet
mørkebrunlige; Ørefjerene brunlighvide med sortebrune
Skaftstriber. Panden, en bred Øjenbrynstribe, Hovedets
Sider og Fuglens hele Underside hvide med ganske
svagt flødefarvet Anstrøg, altid tydeligst og ofte
stærkt fremtrædende paa et Bælte over Forbrystet; dettes
yderste Sider med mørke Skaftstriber, farvede som
Baghalsen. De smaa Vingedækfjer ensfarvet brunligsorte, de
mellemste brungraa med mørke Skaftstriber,
flødefarvede mod de uslidte, fint sortbremmede
Spidser; de store nederste med brede, hvide Spidser.
Selningen er blandt vore Smaavadere af Størrelse
som Rylen, men har kortere, ganske lige Næb og er let
kendelig paa sit kobberrødlige Forbryst, renhvide Bryst og
øvrige Underside; ogsaa det hvide Vingebaand er
kendeligt paa Afstand. I Ungedragten og navnlig i Vinterdragten
er den kendelig paa sine ganske usædvanlig lyse, hvide
Farver. Endelig er Mangelen af Bagtaa stedse et
ubedrageligt Kendetegn.
Udbredt som Ynglefugl over de nordligste Egne af
Sibirien og det arktiske Nordamerika helt over til Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>