Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
ren Sommerdragt. Enkelte Gange er den set i September,
oftere i Oktober, men de fleste Forekomster falder i
November og December, stedse i Blandingsdragter, dog med
overvejende Vinterfjer; ogsaa i Januar, Februar og Marts
er den set og da i ren Vinterdragt; senest iagttaget 26. 3.,
da med Spor af frembrydende Sommerdragt. I det hele
er den hos os altsaa en mere udpræget Vintergæst end
Odinshanen. Den viser sig stedse enkeltvis; iagttaget spredt
over hele Landet, stedse langs Havkysterne eller ude i
Havet. I hele sin Levevis har den stor Lighed med
Odins-hanen.
Til Ynglepladserne paa Island kommer den først i Maj,
til Nordøst-Grønland meget senere, hen imod Midten af
Juni. Rugepladsen vælges stedse nær det aabne Hav,
gerne paa græsdækkede Sumpe med spredte Vandpytter,
ofte paa Holme langs Kysterne, vist aldrig længere inde
i Landet. Parringslegen og Yngleforholdene som hos
Odins-hanen. Hunnen omkredser med samme nærgaaende Iver
Hannen og frembringer en lignende larmende, snurrende
Lyd med Vingerne som Odinshanen; de synes dog at
holde sig mere parvis, og selve Parringen foregaar paa
Landjorden. Ogsaa denne Art er meget lidt sky ved Reden,
men er ellers mere forsigtig og sky end Odinshanen.
Reden ordnes af Hannen alene; den bestaar som Regel
blot af en Fordybning, nedtrykt og udformet i selve
Græsset, højst udforet med lidt fint Straa. De 4
pæreformede Æg er betydelig større end Odinshanens.
Grundfarven graagrøn, graagul eller gulbrun, dækket med snart
smaa, snart større, mørkebrune Pletter, oftest tillige med
meget store, jævnlig sammenflydende Pletter, talrigst paa
Æggets tykkeste Del, i det hele meget varierende.
Længden 28—33 mm, Bredden 21—24 mm. Hannen alene ruger
og passer Ungerne; paa.Reden ligger den meget skjult,
idet den bøjer de omkringvoksende Græsstraa ind over
sig. Hunnen forlader Ynglestedet efter Æglægningens
Ophør.
Thorshanen ses oftest svømmende paa Vandet, baade
i Vandhuller ved Rugepladsen og paa Havet, selv i Storm,
søgende Føden paa Vandets Overflade; jævnlig ser man
dem staa paa Hovedet i Vandet ligesom Ænderne, for at
fange Smaadyr paa Tang o. 1.; de løber ogsaa godt paa
selve Kysten eller mellem Græstuerne, bl. a. for at snappe
Insekter, stadig med samme Hovednikken som Odinshanen.
Føden Insekter, ganske særlig Myg og disses Larver; ogsaa
Smaamuslinger og Orme æder den gerne. Flugten ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
