- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
308

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

i Antal, og at den forsvandt fra Steder, hvor den tidligere
havde været meget almindelig. Nedgangen fortsattes
derefter jævnt, og i Øjeblikket maa den som Ynglefugl anses
for at være yderst sjælden, om ikke helt forsvundet;
mulig kan endnu enkelte findes rugende i det sydlige
Vestjylland, men siden omkring 1900 kendes ingen Fund
af rugende Tredækker i Danmark. Navnlig i Vendsyssel
og Thy samt i hele Vestjylland og i Engdragene langs de
jydske Aaer var den i ældre Tid meget almindelig og
Genstand for ivrig Jagt; særlig talrig var den i
Skernaa-dalen og i hele Egnen mellem Ringkøbing og Ribe. Nu
træffes den hos os kun som en faatallig Gæst paa
Gennemrejse, vist meget sjælden om Foraaret, derimod lidt
talrigere om Efteraaret, hvor den nu og da paa passende
Lokaliteter, som f. Eks. i Gudenaadalen, skal kunne vise
sig i ikke helt ringe Antal. Skildringerne fra forrige
Aarhundrede om Mængder af Tredækkere paa Efteraarstræk,
og store Tal paa skudte Fugle er nu blot en Saga.
Allerede i August begyndte de at vise sig, og lidt efter Midten
af denne Maaned var de talrige og kunde da være tilstede
i rigelig Mængde i største Delen af September; men de
synes at forlade Landet længe før Horsegøgen, vist
allerede mod Slutningen af September er de borte.

Om Foraaret kom vore rugende Tredækkere i sidste
Halvdel af April og søgte derefter straks til Rugepladserne;
hertil vælges Enge, fugtige Marker og Moser, særlig ved
Aaer og Søer. Reden anbringes aabent i Græsset, oftest
paa en Tue, og er udforet med Græsstraa. I
Parringstiden samler Hannerne sig om Aftenen, naar Mørket er
indtraadt, paa bestemte, gerne lidt tørrere Steder i Engene,
hvor de med oppustede Fjer kæmper paa Skrømt med
hverandre; jævnlig stiller de sig da i Ekstase op paa en
Tue, bøjer Hovedet tilbage, sænker Vingerne og udspiler
Halen, samtidigt med at de udstøder et meget hurtigt
gentaget bibbelebibibibi .... endende med orrorror . ...;
de hvide Halefjer skinner da i Mørket, og man kan komme
disse spillende Fugle ganske nær; ofte er de saa optagne
af deres Leg, at de end ikke lader sig skræmme af et
Skud. Spillet afsluttes gerne med en ejendommelig
Kvidren, der skal minde om en Sangers. Nogen Parringsflugt
eller Toner frembragte med Halens Styrere kendes ikke
hos denne Art. Noget efter Midten af Maj begyndte
Æglægningen tidligere hos os, men frisklagte Æg kunde i
stort Antal findes endnu i sidste Halvdel af Juli, enten
de nu skyldtes Fugle, der havde mistet deres første Æg,
eller Fugle, der normalt lagde deres andet Kuld. De 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free