Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
1. Tmetönyx cicåda (O.Fabricius) (Hoplönyx gulösus
[Kröyer]) (Fig. 16,1—8).
Hovedets Sidelapper brede, men temmelig korte og
nogenlunde retvinklede. Epistomets Form fremgaar af
Fig. 16,3. Paa 1. Par Følehorn hos ♀ er 1. Led ikke
væsentlig længere end tykt. I 1. Par Ben er Sidepladen ikke
nedefter tilspidset, og Haanden er af Længde med det
foreg. Led, paa 2. Par Ben kun halvt saa lang som det foreg.
Led. Baglappen til Sidepladen til 4. Par Ben som Regel
lille og smal (se Fig. 16,1), men kan (baade hos danske
og mere nordlige Ekspl.) ogsaa være bredere, omtrent
som hos T. similis (Fig. 16,9). Tanden paa nedre
Baghjørne af 3. Bagkropsled tydelig, men meget lille. 3. Par
Halefødder har Indergrenen af Længde med 1. Led i
Ydergrenen. Halepladen med 2 Par Rygtorne (foruden
Endetornene).
Flødefarvet med rosa Skær og paa Ryggen æblerød;
Øjne klart røde; Æg mørk violette. Længde indtil 18-—
24 mm, danske Ekspl. dog betydelig mindre.
En rimeligvis circumpolar Art, der væsentlig hører
hjemme i det arktiske Omraade; men den gaar uden for
dettes Grænser og findes ved Europa i hvert Fald saa
langt mod Syd som i Kanalen. I og omkring Ishavet
lever Arten ofte paa ret lavt Vand og er en af de
alleralmindeligste Amfipoder, der optræder i uhyre stort Tal
og f. Eks. skeletterer døde Dyr i Strandkanten; dog kan
den gaa ned til meget store Dybder, over 2000 m. Ved
Danmark er den kun taget et Par Gange i Skagerak,
108 — 140 m, og i Øresund N. f. Helsingborg 31—40 m:
men den er kendt fra hele den norske Kyst lige til
Oslofjord, og fra Bohuslän.
2. Tmetönyx similis (G. O. Sars) (Hoplönyx s.)
(Fig. 16,9-12).
Ligner meget den foreg. Art, men adskiller sig ved
følgende Karakterer. Hovedets Sidelapper mere spidse. Paa
1. Par Følehorn hos ♀ er Stammens 1. Led næsten
dobbelt saa langt som tykt. Epistomet rager en Smule
længere frem end hos foreg. Art, og Forkanten er ikke saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
