Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
grenen (oftest) meget længere end Indergrenen og
med et yderst lille 2. Led, og Halepladen har kun
en Indskæring, men er ikke tvedelt.
I Nordeuropa kun 1 Art (i Ferskvand).
1. Pallåsea quadrispinösa (Esmark) G. O. Sars
(Pallasiélla cancellöides Lovén) (Fig. 61, 1—6).
Kropleddene har hver en Knude paa Bagkanten lige
over Benenes Sideplader; 1.—2. Bagkropsled har paa hver
Side af Ryggen en kraftig, bagudrettet spids Tand. Øjne
store.
Farven gulgrøn, hvert Led med et mer eller mindre
tydeligt mørkt brungrønt Tværbaand. Øjne sorte. Længde
17 mm (♂, i Sorø Sø; men i Ladoga 27,5 mm).
Den er udbredt i Søer i Norge i og omkring Mjøsen,
de mellemsvenske Søer og i Skåne, ved Bunden af den
Botniske Bugt, samt i finske, vestrussiske og nordtyske
Søer. Udenfor Søer findes den i Bunden af den Botniske
Bugt, i Finske Bugt og i Østersøen S. f. Stockholm. I
Danmark er den hidtil kun fundet i Søer paa Sjælland
(Esrom Sø, Farum Sø, Furesø, Sorø Sø, Tjustrup Sø),
men forekommer muligvis i alle vore nogenlunde store
Søer. Om Sommeren holder den sig paa de store
Dybder; om Vinteren gaar den derimod ind i Skalbæltet paa
lavt Vand. Den har altsaa for os Interesse ved at være
den ene af vore ialt kun 3 Ferskvandsamfipoder (de to
andre er Pontoporeia affinis (S. 127) og Gammarus pulex
(S. 279)). Men Hovedinteressen ved dens Udbredelse
ligger paa et andet Punkt: de Steder, hvor den findes,
ligger nemlig alle i eller ved det Omraade omkring
Østersøen, der i den senglaciale Tid laa nedsænket under
Havets Overflade, da Østersøen var et arktisk Hav. Arten
maa altsaa opfattes som en marin Istidsrelikt, og herfor
taler ogsaa dens Levevis, selv om denne ikke kan
opfattes som et sikkert Bevis: om Sommeren, naar Vandet
opvarmes af Solen, søger den ned paa de dybe,
forholdsvis kolde Partier, og dens væsentligste Yngleperioder
falder om Vinteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
