- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 32. Storkrebs II. Ringkrebs 1. Tanglopper (K. Stephensen) /
359

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

359

vækst, bliver altsaa til Marsk. Men ikke blot ved at være
marskdannende har Arten Betydning: ved sin
overordentlige Individrigdom skaber den Næringsbetingelser for det
rige Fugleliv, der udfolder sig mange Steder ved vore
Kyster, f. Eks. saaledes som det, før Oversvømmelserne
voldte sine Ødelæggelser, fandtes paa Tipperne i
Ringkøbing Fjord.

Udbredt fra SV. Norge til Adriaterhavet. I og
omkring Danmark forekommer den vistnok overalt, hvor de
stedlige Forhold tillader det; langs Tysklands Nordkyst
gaar den i hvert Fald til Danzig og forekommer endog i
den Botniske Bugt.

2.Coröphium crassicörne Bruzelius (Fig.85,12—17).

Hovedets Sidelapper spidse, og der er en lille spids
Pandetorn. De tre Haleled sammensmeltede. Følehornenes
indbyrdes Længde hos begge Køn omtrent den samme som
hos foreg. Art, men deres Form afviger en Del, idet de bl. a.
er meget sværere. 1. Par Følehorn hos de to Køn
nogenlunde ens, med 1. Led temmelig tykt, paa Underkanten
med ca. 6 stærke Torne, paa Oversiden (Indersiden) med
ca. 4. 2. Par Følehorn hos ♀ har navnlig 3. og 4. Led
meget brede: 3. Led har paa Undersiden 3 Torne, 4. Led
en fremstaaende Kam med ca. 8 Torne, og 5. Led har
1 Torn midt paa Underkanten. 2. Par Følehorn hos ♂
ligner det tilsvarende hos foreg. Art, men har sværere og
kortere Led; 4. Led ender med en større og en mindre
Tand, og 5. Led har 1 kraftig Tand paa Underkanten og
en lignende i yderste Ende. I 3.—4. Par Ben er 4. Led
stærkt udvidet. 3. Par Halefødder har den ovale Gren
næsten dobbelt saa lang som Stammen.

Farve hvidlig, med lysebrune Skjolder; Øjne
mørkebrune med hvidligt Slør. Længde ca. 5 mm.

I Rugeposen paa danske Ekspl. er fundet den
parasitiske Copepod Sphæronella danica H. J. Hansen.

Udbredt fra Jan Mayen og det nordligste Norge til
Bosporus, som Regel paa Mudderbund, 12—40 m.
Omkring Danmark er den fundet spredt fra Oslofjord og
Bo-huslän gennem Øresund til N. f. Bornholm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/32/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free