Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arten er et udpræget Forsommerdyr, der er ret
almindeligt overalt.
Iøvrigt er Arten hyppig i Nord- og Mellemeuropa og
kan ogsaa findes saa langt mod Syd som Grækenland.
I Skotland og Norge findes en Form bo real i s Steph.,
hvis Vinger er uplettede. Mellem denne og den typiske
Form findes talrige Overgangsformer. Paa flere
Lokaliteter i Midtjylland er der fundet meget svagtplettede
Individer, der i høj Grad kan ligne de lyse Eksemplarer af
cognata. Der kan dog ingen Forveksling finde Sted, thi
bortset fra de betydelige Forskelligheder i Hannens
Bag-kropsled og Analvedhæng er Individer af germanica
altid kendelige paa de forholdsvis korte og brede Vinger
med den butrundede Spids, hvis Plet altid er meget smal.
[P. hybrida Mac Lachl. (Fig. 53 A). Vinger omtrent
glasklare og med kun svagt gulligt Anstrøg; deres Spids
ikke saa but afrundet som hos germanica. Langs
Forranden findes som oftest tre mørkebrune Pletter, af hvilke
den ved Pterostigma er den største. Denne pterostigmale
Plet tillige med en lille Plet bagved og midt paa Vingen
samt to smaa Pletter lige overfor paa Vingens Bagrand
markerer det sædvanlige forkede Tværbaand. Apikalpletten,
navnlig bagtil, mer eller mindre opløst eller indesluttende
smaa, hyaline Partier. Hos Hannen er tredie
Abdominal-segments Bagrand oventil forlænget bagud i Midten.
Forlængelsen er, set fra Siden, meget iøjnefaldende, og dens
Spids er krummet og nedadbøjet, saa at den hviler midt
paa fjerde Segment. (Hos germanica findes noget
tilsvarende, men ikke saa stærkt udviklet). Hannens nedre
Analvedhæng korte og brede og deres Spids afrundet.
Titillatorer kraftige og udelte.
Vf. 29—34 mm.
Denne store og kraftige Art er endnu ikke funden i
Danmark og heller ikke i Sverige; men da den er taget
i Finland, paa Øsel, i Estland, Letland, Sachsen, Bayern,
Tjekkoslovakiet og Rumænien, er det aldeles ikke
udelukket, at den vil kunne træffes paa vore Øer saa vel
som i Sverige.
Det synes at være en Forsommerart; thi fra de
baltiske Lande, hvor den synes at være almindelig udbredt,
opgives dens Flyvetid at være Maj og Juni.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>