Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
altid ens; de to sidste Led (før Kloen) kaldes
saaledes undertiden tarsus og propodus, undertiden
1. og 2. Tarseled. Over Kloen kan ved dens Basis
sidde 1 eller 2 Bikløer (Fig. 1, Bik.). Den
indbyrdes Længde af Tarseled og af Kløer og
Bi-kløer varierer stærkt indenfor Arterne og bruges
derfor som systematisk Kendetegn. Hos de Arter,
der lever i Tidevands- eller Brændingsbæltet, eller
kryber om paa andre Organismer, kan det yderste
Parti af Benene være omdannet til stærke
Griberedskaber (f. Eks. Phoxichilidium og Ammothea),
der i høj Grad bringer Caprellerne i Erindring.
Hos Arterne med særlig kraftige Gribeben kan
den basale Del af 2. Tarseled endog være udvidet
til at danne en „Hæl", imod hvilken Kloen griber.
Omvendt har Arterne fra det meget dybe Vand
som Regel ikke Benene omdannet til
Griberedskaber og har smaa eller ingen Bikløer. Er
Gribeben saaledes et Bevis paa Forekomst paa
forholdsvis ringe Dybde, kan man ikke vende Regelen
om og sige, at naar Benene ikke er omdannede
i den anførte Retning, lever Dyret paa stor Dybde;
Benenes Form synes at staa i et vist
Relationsforhold til de Organismer, hvorpaa Dyret skal
holde sig fast, og som det skal leve af; — men
hvilke dette i det givne Tilfælde er, ved man
foreløbig kun meget lidt om.
I hvert Fald nogle af Formerne med lange,
tynde Ben, beklædte med spredte, stive Haar,
kan ikke blot krybe, men ogsaa svømme (se senere).
Huden er chitinøs, læder- eller hornagtig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
