- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 38. Haveederkopper og Rankefødder (K. Stephensen) /
15

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15

ikke er udviklet direkte af de tilsvarende Larveben, men
er dannet paany efter at have været helt forsvundet.
Nogle antager derfor, at det er helt nye Dannelser, som
ikke har nogen Forbindelse med de tidligere eksisterende
Larvelemmer; men i hvert Fald opstaar de paa de
samme Segmenter, altsaa paa de gamle Lemmers Plads.

Som Regel vedbliver Larverne i nogen Tid at holde
sig fast paa Hannens Æggeben; senere kan de sprede sig
ud over de andre Ben, indtil de er saa store, at de helt
kan „staa paa egne Ben". Hos Slægterne Phoxichilidium
og Anoploaactylus er Larverne parasitiske og lever
ligesom de voksne paa Goplepolyper; men det synes at være
nødvendigt straks at komme til at sidde i Nærheden af
Hydroidernes Tentakler, o: ved deres Mund, de skal
nemlig, for at gennemføre deres Udvikling, ned i Værtens
Mave.

Levevis. Som tidligere nævnt er Havedderkopperne
marine; Ferskvandsarter kendes ikke. De kan træffes fra
Stranden ud til de største Dybder; den enkelte Art er
dog nogenlunde begrænset i sin Forekomst m. H. t.
Dybde.

Om Dybhavsformernes Biologi vides næsten intet;
noget bedre er man stillet m. H. t. Formerne fra lavere
Vand. De fleste af disse lever mellem Hydroider eller
Actinier, som de udsuger. I Forbindelse hermed staar, at
den yderste Del af Benene paa de fleste af disse Arter
er kraftige Klamreredskaber. Skønt det er meget træge
Dyr, kan en Del Arter dog optræde pelagisk; dette gælder
navnlig Arter med lange, noget haarede Ben, og det finder
muligvis kun Sted i Forplantningsperioden (se ovenfor,
S. 13).

Hos de Arter, hvor Næringsoptagelse er iagttaget,
foregaar denne paa meget forskellig Maade.

Nymphon (leptocheles) forholder sig tilsyneladende
ganske rolig mellem de Hydroider (Campanularier),
hvorpaa den sidder; kun Palperne bevæger sig forsigtigt
omkring Snabelen. Kommer de derved til at berøre noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/38/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free