Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
1. Anoplodåcty 1 u s petiolåtus (Krøyer) (Anåphia p.
Norman) (Fig. 12, 6—11).
Ved sin temmelig lange Øjetap, siddende helt ude i
Spidsen af den uforholdsmæssig lange Hals kan denne
Art ikke forveksles med nogen anden nordisk Form.
Bagkroppen meget længere end sidste Kropled, rettet lige
bagud. Saksene halvt saa lange som Skaftet; Fingrene af
Længde med Haanden, den bevægelige Finger krum, den
faste lige. Gangbenenes Klo er næsten lige saa lang som
2. Tarseled, der ved sin Basis har en stærkt fremtrædende
Hæl med et Par korte, svære Torne.
Længde indtil 2mm, Benenes Spændvidde ca. 10 mm.
Farven oftest hvidlig, med svagt grønligt Skær.
Lever som Regel paa ganske lavt Vand mellem
Hy-droider og Alger, men kan gaa ned paa stor Dybde (er i
Skagerak fundet paa 660 m) og er heller ikke videre
følsom overfor Saltmængde. Er udbredt langs Europa fra
Norge (Bjarkø, ca. 69° N) til Italien og Algier; ogsaa
fundet ved Alaska. Ved Norge er den kun fundet paa
temmelig spredte Lokaliteter, derimod paa en Del Steder i
Nordsøen, og navnlig i Bohuslän og Kattegat; de inderste
Findesteder er: Lillebelt udfor Hindsgavl, Storebelt ved
Nyborg, Øresund. Paa Grund af sin Lidenhed er den
utvivlsomt meget ofte blevet overset.
[Anoplodåctylus pygmæus (Hodge) (Anåphia p.)
(Fig. 12, 12-14).
Kendes ved de i Nøglen anførte Karakterer.
Kroppens Sidefremspring berører næsten hinanden. Paa Grund
af sin ringe Størrelse og plumpe Form er den ofte blevet
opfattet som en Ungdomsform af A. petiolåtus.
Overhovedet er den meget vanskelig at bestemme, ligesom
der i Literaturen er stor Uenighed om mange Detailler.
Det angives saaledes, baade at dens Krop helt mangler
Leddeling, og at alle Kropleddene er indbyrdes frie.
1. Tarseled synes altid at have en enkelt stærk Torn paa
det distale Hjørne, og 2. Tarseled har paa „Hælen" 2
stærke Torne, men hvad der derefter følger paa 2.
Tarseleds Gribekant, afbildes og beskrives forskelligt: enten
som en Række Torne lige til Kloens Basis, — eller som
ca. 4 Torne efterfulgt af en skarp, fremstaaende
Skærekant, som strækker sig i Leddets yderste Halvdel hen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
