- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
44

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Larus hyperboreus) 44

Som Ynglefugl er Graamaagen vidt circumpolart
udbredt langs alle Ishavets Kyster og paa Ishavsøerne,
overalt hvor isfrit Land findes; mod Syd ned til Labrador
og New Foundland, Syd-Grønland og Island. Om Vinteren
strejfer mange af dem, særlig de unge Fugle, mod Syd,
i Evropa ned til Englands og Frankrigs Kyster samt til
Middelhavet og det Sorte Hav.

I Grønland er den almindelig som ynglende langs
Vest- og Østkysten, særlig talrig i de nordligere Egne og
er, saa vidt det er muligt, Standfugl. I Island er den ikke
sjælden som Ynglefugl, særlig i Fjældene ved Øens
vestlige Kyster; ogsaa paa Spitsbergen, Jan Mayen og
Bjørneøen ruger den almindeligt. Paa Færøerne ruger den aldrig,
men jævnlig ses den dér om Vinteren, kommende i
September og blivende til Slutningen af Marts; overvejende
ses unge Fugle. I England kendes den kun som en ret
sjælden og tilfældig Vintergæst, der dog paa den nordlige
Del af Østkysten kan være ret talrig; en sjælden Gang
ses den om Sommeren. I Norge kendes den ikke med
Sikkerhed som ynglende, men forekommer om Vinteren
i større eller mindre Antal langs Kysten lige fra
Varangerfjord til Hvaler, hyppigst ved Finmarkens Kyst.
Først paa Murmankysten træffes den som ynglende. I
Sverige er den en mere eller mindre tilfældig Vintergæst
helt ned til Skaanes Kyster, ofte ret almindelig i
Bohus-län, de fleste dog Ungfugle; ogsaa inde i Landet er den
oftere truffet.

I Danmark kendes Graamaagen kun som en tilfældig,
ret faatallig Vintergæst, der kan træffes allerede i
September, men som almindeligst ses fra November til
Februar; dog er den ogsaa truffet i Marts og i Maj, ja selv
i Juli er bl. a.’en ung Fugl skudt i Kalveboderne. Den
træffes i alle vore Farvande lige fra Bornholm til Jyllands
Vestkyst, baade i Kattegat, Bælterne og de indre Fjorde;
af og til skudt inde i Landet. Langt de fleste er unge
Fugle, men udfarvede Graamaager er mærkelig nok skudt
her baade i Marts og Maj.

I Levemaade, Opførsel og Bevægelser ligner
Graamaagen ganske Svartbagen, der aabenbart er dens nære
Slægtning; Bastarder mellem disse Arter kendes da ogsaa.
Ligesom forrige Art er den en glubsk og graadig Fugl,
der ikke viger tilbage for at anfalde og dræbe andre
Søfugle. Naar den flyver højt i Luften, kan dens Stemme
minde om en Hunds Gøen; Stemmen er søgt gengivet
bl. a. med kau, kau, kav—kav—kav og go—go—gok, altsaa
mindende om Svartbagens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free