Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
{Rissa tridactyla)
54
men er kendelig paa de mørke Ben og de helt sorte
Vingespidser, Ungfuglene tillige paa de sorte Vingekanter
og det sorte Tværbaand over Baghalsen. I Vinterdragten
kan den tænkes forvekslet med Hættemaagen, men
mangler dennes fremtrædende hvide Vingerand.
Udbredt som Ynglefugl fra Nord-Amerikas Østkyst,
ned til Skt. Lawrence, derfra mod Øst over Spitsbergen,
Franz Josefs Land, Novaja Semlja til de Nysibiriske Øer
samt over det nordlige Europas Ishavskyster, mod Syd
ned til Bretagnes Kyst. Om Vinteren strejfer den helt
ned til det Kaspiske Hav, Middelhavet, Madeira, Azorerne,
Cap Verde og Senegal; paa den amerikanske Side ned
til New Jersey, Bermuda og de Store Søer. I
Berings-havet findes den udskilt som en lidt større Race R. tr.
pol li ca ri s Stejneger.
I Grønland er den yderst talrig langs Vestkysten,
mindre almindelig paa Østkysten. Langs Islands Kyster
ruger den almindeligt, ligeledes paa Færøerne. I
Storbritannien ruger den almindeligt paa Irlands og
Nordvest-Skotlands Kyster og Øer, særlig paa Orkney,
Shetland og Hebriderne, tillige paa Man, Lundy 0 og sydligst
indtil Aar 1900 paa Scilly Øerne; endelig yngler den faa
Steder paa Storbritanniens Østkyst. I Norge ruger den
overordentlig almindeligt langs Kysterne fra c. 62° til
Varangerfjorden, dog først egentlig talrig Nord for
Polarcirklen. I Sverige findes den ikke rugende, men viser sig
der ved Vintertid, saaledes meget almindelig i Bohuslän
og paa Vestkysten.
I Danmark findes Riden ikke ynglende, bl. a. fordi
egnede Rugepladser mangler, men den viser sig her i
Smaaselskaber om Vinteren; den kommer gerne efter
Midten af Oktober og forbliver her til Begyndelsen af
Marts, men talrig er den aldrig; hyppigst træffes den
langs Jyllands Vestkyst, men ogsaa jævnligt i det sydlige
Kattegat og i Bælterne. Enkelte Individer er set om
Sommeren, i Juni og August, ved Jyllands Vestkyst. Riden
hører, særlig uden for Yngletiden, hjemme paa de aabne
Have, hvor de hele Vinteren i Flokke, Smaaselskaber eller
enkeltvis søger deres Føde paa Havets Overflade; jævnlig
kan man se dem styrtedykke, ligesom Ternerne. Kun rent
undtagelsesvis kommer de ind over Land, forslaaet af
Storm, saaledes en Gang skudt i Viborg Sø; nær
Rugepladserne skal de dog efter Rugetiden kunne slaa sig ned
paa Landjorden i mægtige Flokke for at samle Bær, Orme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>