- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
60

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59 (.Hydroprogne caspia)

60

Rovternen kan paa Grund af sin Størrelse og det
mægtige, kraftige, røde Næb ikke forveksles med nogen
anden dansk Terne.

Udbredt som Ynglefugl endel Steder ved Europas
Kyster fra omkring 60° N. Br. ned til Middelhavet, det
Sorte og det Kaspiske Hav; endvidere gennem Asien ud
til Kina, de Malayiske Øer, Australien og New Zealand.
Ogsaa langs Afrikas Kyster findes endel Rugepladser,
ligesom Arten er vidt udbredt i Nord-Amerika lige fra
den Store Slavesø ned til Carolina og Louisiana.
Trækfugl, der overvintrer i Afrika, Indien og paa Sundaøerne;
i Amerika overvintrer den ved Californiens og Meksikos
Kyster.

Fra Grønland og Island kendes den ikke, derimod
har den en enkelt Gang forvildet sig til Færøerne. I
England er den en sjælden og tilfældig Gæst og yngler aldrig
dér. Fra Norge kendes den ikke med Sikkerhed. I Sverige
ruger den derimod paa adskillige Steder langs de østlige
Kyster, talrigst ved Landets Østersøkyster og paa
Gott-land, tidligere ogsaa i Vänern. Ved vor sydlige Grænse
fandtes tidligere en af de største Rugepladser for denne
pragtfulde Terne, nemlig paa Sylt, men efter jævn
Aftagen i Antal gennem en længere Aarrække (i
Begyndelsen af det 19de Aarh. 2—300 Par) blev den lagt helt øde
under Verdenskrigen.

I Danmark var Rovternen tidligere en faatallig
Ynglefugl, der rugede paa forskellige Øer særlig i Kattegat;
blandt dens sidste Rugepladser kan nævnes Nordre
Rønner, vist paa Øen Bofeld, og flere Øer ved Samsø,
saaledes paa Bosserne (bl. a. 1824 (20 Par) og i 1881), Thunø
Knob (1876) samt paa Hesselø (1826). Paa Enø ved
Næstved har den tidligere vist nok haft Rugeplads, ligesom
den ogsaa skal have ynglet ved Udløbet af Ribe Aa og
paa Romø. Efter at have været udryddet som Ynglefugl i
Danmark i en længere Aarrække, slog et Par sig ned
paa Græsholmen ved Hirtsholmene og rugede der flere
Aar, indtil Hannen blev skudt i 1919 fra Hun og 2 Unger;
mulig stammede de fra den ødelagte Koloni paa Sylt.
Medens denne Koloni var stor, iagttoges Rovternen
jævnlig langs Jyllands Vestkyst, særlig i Ringkøbing Fjord og
i Fiil Sø, men nu er den kun en sjælden og tilfældig
Gæst i danske Farvande, vel nærmest kommende fra
svenske Rugepladser.

Kommer om Foraaret tidligere end de andre
Ternearter, gerne efter Midten af April; først naar Ungerne sidst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free