Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 80 (Sterna sandvicensis)
Iste Sommerdragt erholdes ved Totalfældning fra
Marts til ind i Juni og ligner de voksnes, men
Halefjerene er som Regel bredere og kortere end hos disse.
Dunungen: Rygsiden flødefarvet, broget med
sortebrunt og hvidgraat, idet hvert Dun, der løber ud i en
ejendommelig lang, tynd, traadformet Spids, er
flødefarvet eller hvidgraat ved Grunden og for manges
Vedkommende sortebrunt i deres yderste Del. Hagen
hvid, Struben brunsort med hvide Dunspidser.
Undersidens Dun, der er af almindelig Type, er iøvrigt hvide.
Splitternen kan med sit lange sorte, gulspidsede Næb
og sin betydelige Størrelse vanskeligt forveksles med
nogen anden dansk Terne. Fjerklædningen kunde ligne
Sandternens, men dennes korte, svære, helt sorte Næb
udelukker enhver Fejltagelse, ialtfald for de voksne Fugles
Vedkommende. Splitternens Vinger naar et lille Stykke
ud over Halespidserne.
Udbredt som Ynglefugl ved Atlanterhavets og
Nordsøens Kyster fra Orknøerne og Jylland, langs Slesvigs
og Holstens Kyster, navnlig talrig i Holland; iøvrigt ned
til Spanien, Middelhavet, det Sorte og det Kaspiske Hav.
I Nord-Amerika lever en anden Race Sterna s.
acu-flavida Cabot. Overvintrer i Afrika, helt ned til Kap, i
Lilleasien, det Røde Hav og det Persiske Hav.
Fra Grønland, Island og Færøerne kendes den ikke.
I Storbritannien yngler den ret almindeligt paa mange
Lokaliteter, baade i Skotland, England og Irland. I Norge
er den kun en tilfældig og sjælden Gæst. I Sverige har
den enkelte Gange vist sig, men i de senere Aar har
den slaaet sig ned som Ynglefugl paa Måkläppen ved
Falsterbo.
I Danmark er Splitternen en ret almindelig Ynglefugl,
der dog kun ruger paa et begrænset Antal Lokaliteter,
hvor den da paa den anden Side kan optræde i meget
betydelige Mængder; talrigst er den ved Jyllands Vestkyst
og i Egnene om Limfjorden. Den er ret tilbøjelig til at
skifte Rugeplads fra Aar til Aar, men paa endel Pladser
har man dog set den holde til gennem mange Aar. Blandt
tidligere og nuværende Ynglepladser i Danmark kan
nævnes: Nors Sø, Madstedborg i Ove Sø, Flade Sø, Ørum
Sø og tidligere i Sperring og Sjørring Sø samt i Lars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
