Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(.Stercorarius parasiticus) 107
gaar de efterhaanden over i de voksnes Dragt;
Ungedragten fældes helt i Løbet af den første Vinter, og man
ser dem derefter i Dragter, der i lavere eller højere Grad
bærer Spor af Ungedragtens Farver og Tegning, saaledes
med "lyse Kanter paa de mørke Fjer og mørke Kanter
paa de hvidlige Fjer; Undergumpen holder sig længst
tværstribet, og Vingedækfjerene mister sent de lyse Kanter.
I det 3dje Leveaar viser de iøvrigt udfarvede Fugle endnu
Spor af Ungedragten.
Dunungen er tæt dækket af bløde Dun med
haar-formede, silkeagtige Spidser. Oversiden mørkebrun, blegere
Fig. 25. Ungfuglehalefjer af: A. Lille Kjove og B. Kjove (til højre).
(Efter Løppenthin).
og mere graalig omkring Øjet, paa Hagen og Vingeranden
samt paa Bugen.
Fra Mellemkjoven skelnes den let ved sin ringere
Størrelse og de spidse Mellemstyrere. Som voksen skelnes
den ogsaa let fra den Lille Kjove, idet dens
Mellemstyrere er langt kortere; Ungerne er vanskelige at skelne
i Flugten, men Halens Styrere afgiver gode Skelnemærker,
naar man har Fuglen i Haanden; ogsaa
Haandsving-fjerenes Skafter afgiver ved deres Farver Skelnemærker,
der saa godt som altid er brugelige.
Udbredt som Ynglefugl over det nordlige
Skandinavien Nord-Rusland og Sibiriens Nordkyster, tillige paa
Franz Josefs Land, Spitsbergen og Novaja Semlja; ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
