Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 (Stercorarius longicaudus)
lysebrunlige Spidser. Det bedste Skelnemærke er dog, at
de noget forlængede midterste Halestyrere er
afrundede i Enderne og ikke ved Skafternes Ender
løber ud i skarpe Spidser (sml. Fig. 25 A); de er lidt
længere og rager indtil 25 mm ud over næstyderste Par
Styrere. Næbbet og Fødderne er stedse lidt mindre end
hos Kjovens Ungfugle, saaledes som de voksne Fugles
Maal viser det.
Ligesom Kjoverne gennemgaar de i deres 2det og
3dje Leveaar endel Overgangsdragter, med Blanding af
de voksnes og Ungfuglenes Karakterer.
Dunungen ligner den almindelige Kjoves, men
skal være lidt lysere og mere graalig.
Udbredt som Ynglefugl i det nordligste Skandinavien
og Nord-Rusland, ned til Archangel, paa Novaja Semlja
og i Sibiriens nordligste Tundraer. Ligeledes vidt udbredt
i det højarktiske Nord-Amerika. Trækfugl, der søger
sydligere Opholdssteder om Vinteren og kan da træffes i
Middelhavet og i Øst-Asien ned til Japan; i Amerika
træffes den da helt nede i Florida eller endogsaa ved
Syd-Amerikas Kyster.
I Grønland ruger den paa den nordlige Del af
Vest-og Østkysten, her meget talrig, samt paa Nord-Kysten.
Paa Island kendes den ikke rugende, men nu og da viser
enkelte Individer sig ved Kysterne. Paa Færøerne yngler
den heller ikke, men den ses jævnlig paa Gennemrejse
For- og Efteraar, ogsaa af og til om Sommeren. Paa de
britiske Øer ses den kun nu og da i Træktiderne. I Norge
ruger den almindeligt i Finmarkens Fjeldmarker og enkelte
Steder i de sydlige Højfjelde. I Sverige ruger den ved
endel Fjeldsøer i Lappmarken, navnlig i Aar, hvor der
er mange Lemminger.
I Danmark kendes denne højnordiske Kjove
selvfølgelig ikke som ynglende, men paa Gennemrejse viser
unge Fugle sig ikke helt sjældent i danske Farvande,
næsten udelukkende set om Efteraaret, navnlig i
September, men ogsaa i August, Oktober og November; kun
nu og da har man her set udvoksede og udfarvede
Individer. Oftest er den iagttaget ved Jyllands Vestkyst, men
ogsaa jævnligt i Farvandet nede mellem Øerne.
Den Lille Kjove skal i ringere, men dog i nogen,
Grad end de andre Kjover leve af at aftvinge Søfuglene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>