Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
(Uria aalge)
Rygsidens Farve, idet Ryggen tiltager i Bleghed fra Nordøst
mod Sydvest, i Forhalsens Farve, Kropsidernes Pletter
o. s. v. Denne geografiske Variation har medført, at de i
danske Farvande forekommende Lomvier er forsøgt
udspaltede i følgende 4 Racer, der imidlertid ofte er
vanskelige eller umulige at erkende:
Uria aalge aalge (Pontoppidan): Oversiden mørkt
skiferfarvet, Hovedet med brunligt Anstrøg, Struben varmt
brun, Kropsidefjerene mørkt brunsorte. De store
Vingedækfjer graa, de øvrige hvide, nu og da har dog de
mellemste mørke Spidser og Skaftstriber. Vingelængden 195—
208 mm. Skal yngle paa Island, i Norge og i Nord-Amerika
fra Labrador til Nova Scotia.
Uria aalge intermedia Nilsson: Som foregaaende,
men lidt mere graalig paa Rygsiden, der har et brunligt
Anstrøg. Kropsidefjerene graaligt brune, mindre plettede
end hos forrige. Vingelængden 190—204 mm. Yngler paa
Store Karlsö ved Gottland og paa Græsholmen ved
Bornholm.
Uria aalge helgolandica Lönnberg har lidt lysere
Ryg end forrige, men Ryggen er en Smule mørkere graa
og Struben lidt mørkere brun end hos den følgende Race.
Vingelængden 191—202 mm. Yngler kun paa Helgoland.
Uria aalge al bio nis Witherby: Ryggen lidt lysere
graa end hos forrige, næsten musegraa, Struben
chokoladebrun (i Sommerdragten), Kropsiderne lyst blaagraa,
mindre stribede end hos de fornævnte Racer.
Undervinge-dækfjerene næsten altid helt hvide; Vingelængden 190—
202 mm. Yngler i England og langs den franske, spanske
og portugisiske Kyst, ned til Berlanga-Øerne.
I Grønland træffes Lomvien i ringe Antal paa den
sydlige Del af Vestkysten, muligt ynglende. Paa Island
er den en meget almindelig Ynglefugl, særlig paa
Sydkysten, og ogsaa paa Færøerne er den yderst talrig i
Fuglebjergene. I England ruger den mange Steder paa
passende Rugepladser ogsaa paa Orkn- og Shetlandsøerne.
I Norge ruger den meget almindelig langs Nord- og
Vestkysten helt ned til Stavanger, talrigst Nord for
Polarcirklen; dog ruger enkelte Par aarlig paa Søsterøerne ved
Mundingen af Oslofjord. I Sverige yngler den kun ved
Gottland, men er en talrig Vintergæst langs Vestkysten.
I Danmark kendes den kun som ynglende paa
Ærtholmene Øst for Bornholm, hvor et ringe Antal, højst
20—25 Par, ruger paa Græsholmen; tidligere (1886) skal
den ogsaa have ruget ved Mulekløv mellem Hammeren
og Vang, men er forlængst forsvundet derfra. Om Vinteren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
