- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
127

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

(Uria aalge)

Havet omkring Fuglebjerget, og stadig ses Fuglene flyve
fra og til Bjerget under Arbejdet med at furagere og
bringe Føde til Ungerne.

Til Ynglepladsen paa Helgoland kommer Lomvierne
gerne i April og forlader den i Slutningen af Juli; i Norge
plejer de ikke at komme op i Fuglebjergene før i Maj,
og Pladsen forlades først i Slutningen af August og ind
i September. Parringen foregaar paa Land. Paa
Græsholmen, hvor Lomvierne ruger godt skjulte under de
mægtige Klippeblokke, lægges Ægget først i Juni,
saaledes at de første Unger ses i Begyndelsen af Juli; i
England skal Æglægningen ske omkring 20de Maj og paa
Bjørneøen først omkring Midten af Juni. Ægget tydelig
pæreformet og ret spidst i den ene Ende, yderst
varierende i Grundfarve og Tegning. Grundfarven kan være
hvidlig, gullig, graalig, grønlig, blaalig, rødlig og brunlig,
dækket med mere eller mindre spredte mørkebrune, sorte,
gulbrune, rødlige og violetgraa Klatter, Pletter, Punkter,
Striber og snirklede Streger, der i mange Tilfælde er
tættest om den butte Pol; nu og da ses ensfarvede Æg
ganske uden Tegninger. Længden 78—92, paa Bjørneøen
op til 100,6 mm, og undtagelsesvis kan man træffe Æg,
der kun er 68 mm lange. Bredden 47—54 mm, men kan
gaa ned til 43,8 mm. Skallen mat og porøs. Ægget ruges
skiftevis af Han og Hun i c. 1 Maaned (28—33 Dage),
idet de sidder paa det i oprejst Stilling. Forældrene
bringer Fisk til Ungerne i Næbbet, og de omkringsiddende
Unger deltager gerne i den ivrige Kamp for at faa Del i
Byttet. Lomviens Føde bestaar ganske overvejende af
Smaafisk, gerne Tobiser og Smaasild, men i nordlige
Egne ogsaa i betydelig Grad af Krebsdyr og Muslinger.

/

3. Kortnæbbet Lomvie (Uria lömvia (Linné)).

"(Uria lomvia lomvia (Linné)).

Brünnich’s Tejste, Kortnæbbet Tejste, Tyknæbbet
Tejste (Alca lomvia Linné, Uria Brünnichii Sabine).

Norsk: Spitsbergalk. Svensk: Spetsbergsgrissla. Tysk:
Dickschnabellumme. Engelsk: Brünnich’s Guillemot.

Han og Hun i Sommerdragt ligner meget den
Langnæbbede Lomvie, men Rygsiden er mørkere, næsten
sort. Medens Grænsen mellem det sorte paa Forhalsen
og det hvide Bryst hos den Langnæbbede Lomvie er lige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free