Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
{A Ica impennis)
142
Furer. Mundhulen synes at have været gul. Fødderne
brunligsorte, Mellemfoden 50—62 mm lang, Mellemtaaen
c. 81 mm.
Vinterdragten ligner Alkens, men Hagen er helt
brunsort, og Forhalsens og Halssidernes hvide Fjer naar
ikke længere op end til i Højde med Mundvigen. De
hvide Pandepletter er utydeligere, idet hver af deres smaa
hvidlige Fjer har ret store, brunsorte Spidspletter.
Unge Fugle skal have manglet de hvide
Pandepletter og Næbfurerne.
Dunungen skal have været mørkegraa.
Denne forlængst uddøde Alk var i historisk Tid
udbredt som Ynglefugl i det nordlige Atlanterhav, saaledes
paa New Foundland, særlig paa Funk Island, og ret
sikkert ogsaa i Grønland; ved Island rugede den paa flere
Skær, endvidere paa Færøerne, Skt. Kilda og Orknøerne
og vist nok ogsaa i Norge. I forhistorisk Tid synes den
at have haft en endnu større Udbredelse, idet
Knoglerester er fundne i England, Skotland og Irland samt i
Norge og Danmark, uden at det dog kan afgøres, om de
har ruget her. I Amerika kendes Knoglefund fra Labrador
ned til Florida.
I Grønland er dens Knogler fundne paa gamle
Eskimobopladser, og i 1590 saa Islænderen Latra-Clemens en
Baad fyldt med Gejrfugle, der var taget paa
Gunnbjørn-Skærene ved Grønlands Østkyst, hvor den saaledes maa
antages at have haft en Yngleplads. I Aarene omkring
1770 fandt Fabricius den i enkelte Aar i temmelig stor
Mængde ved Frederikshaab, men de fleste Vintre var den
dog kun faatallig; den viste sig fra September til Januar,
men altid ude paa aabent Hav. Fabricius mente, at den
ynglede paa de yderste Skær; undertiden saas nemlig i
August Unger, der endnu havde Dun, og som han mente
ikke kunde være kommet fra fjerne Ynglepladser. I
Begyndelsen af det 19de Aarh. var Gejrfuglen saa godt som
forsvundet fra Grønlands Kyster; en gammel Fugl i
Vinterdragt angives at være taget i 1815 ved Fiskenæs;
dens Skind er nu i Københavns Zoologiske Museum.
Endelig modtog Benicken i 1821 et Skind fra Disko,
ligeledes af en Gejrfugl i Vinterdragt, men det vides ikke,
hvor dette Eksemplar er blevet af.
Paa Island havde Gejrfuglen sine sidste Rugepladser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
