Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
(A Ica impennis)
vraltede paa Land. Selv fra adskillige Meters Højde
kastede den sig dristigt ned i Brændingen, og skulde den
atter op paa Klipperne, lod den ofte Brændingen kaste
sig op paa Land, hvor den da hurtigt klatrede videre op
for at undgaa Bølgernes Magt. Skræmtes den paa Havet,
dykkede den straks. Stemmen var grov, skældende og hæs,
undertiden pibende, men kunde lyde som angla.
Ynglepladsen valgtes paa Skær, der var saa låve, at den kunde
gaa op paa dem; rugede helst i store Kolonier, tæt
samlede. Ægget lagdes i første Halvdel af Juni paa den bare
Klippe, uden noget Underlag; borttoges dette Æg, lagde
den ikke et nyt det Aar. Æggets Størrelse varierede endel;
Længden 111 —140 mm, Bredden 69,4—83,3 mm. Formen
tydelig pæreformet eller almindelig ægformet. Skallen tyk,
meget grovkornet; Grundfarven hvidlig, med svag
blaalig-grønt Anstrøg, gullig, gulligbrun, graa, graarødlig,
rødlig-gul, med flere eller færre graabrune, brune eller
brunsorte, større og mindre Pletter, Punkter, Klatter og
Snirkler, tættest om den butte Ende, oftest lidt udflydende.
Han og Hun rugede skiftevis, idet begge havde
Ruge-pletter.
Føden var Ulke, Stenbidere, Sild og andre Fisk af
samme Størrelse, som de angaves at sønderrive med deres
skarpe Næb, før de nedslugte dem. Ogsaa Krebsdyr og
andre mindre Havdyr kunde findes i deres Maver.
4. Lundeslægten (Fratércula Brisson).
Næbbet meget højt og sammentrykt,
Næbryggen krummet i hele sin Længde, men
Næbranden lige; Farven orangerød og blaagraa, med
dybe Tværfurer paa den yderste Del foran det
spalteformede Næsebor, der sidder lidt over og
parallelt med Næbranden; Fjerklædningen naar
langt fra ud til Næseboret. Mundvigen, der sidder
indenfor Næbhornet, er meget udvidelig, omgivet
af en rynket Hud, der om Sommeren er stærkt
fortykket. Hornpladerne og Hornlisten paa Næbbets
basale Del fældes om Efteraaret. Fødderne har
let sammentrykt Mellemfod, der er meget kortere
end Mellemtaaen. Kløerne meget kraftige og spidse,
R. Hørring: Fugle III. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>