Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 (Neophron percnopterus)
Det spinklere Næb, den ringe Størrelse og den
kileformede Hale gør denne Gribbeart let kendelig blandt de
Arter, der har vist sig i Danmark.
Udbredt som Ynglefugl i Syd-Europa op til
Syd-Frankrig og (tidligere) til Mt. Saléve i Schweiz, til Donau
og Bukovina; videre udbredt ved det Kaspiske Hav og,
omend sjælden, i Kirgiserstepperne; mod Øst udbredt til
Persien, Turkestan, Afghanistan og den nordvestlige Del
af Forindien. Endelig er den vidt udbredt i Afrika, fra
Sahara til Middelhavet, i Nordøst-Afrika, Øst-Afrika og
Syd-Afrika. Skønt den ganske overvejende er Standfugl,
strejfer enkelte Individer dog nu og da til nordligere
Egne, saaledes til Mellem-Frankrig og et Par Gange, i
1825 og 1868, til England. I Tyskland har den aldrig vist
sig, heller ikke i Skandinavien. I Grønland, Island og
paa Færøerne er den selvfølgelig heller aldrig set.
I Danmark har Aadselgribben mærkelig nok vist sig
en enkelt Gang, idet et ungt Individ blev skudt ved
Ebbeskov nær Fakse d. 30. 8. 1918.
Den holder mest til paa aabent Land, baade i Bjerge
og ved Floder, helst i Nærheden af beboede Steder, hvor
den gør stor Nytte ved at fortære al Slags Affald som
Aadsler, Ekskrementer, døde Fisk o. 1., men ogsaa
Krybdyr, Æg, Insekter, og hvad der ellers kommer for; denne
Grib har Forkærlighed for Vand, som den baade bader
sig i og drikker. Mest færdes den i Smaaselskaber eller
alene, men ofte kan man se Luften fuld af kredsende
Fugle. Ved store faldne Pattedyr samles de med de andre
Gribbearter; paa Jorden bevæger den sig frem i Gang.
Reden bygges gerne paa Klippevægge, men ogsaa paa
Bygninger, i Ægypten saaledes paa Pyramiderne; ogsaa i Træer
skal den kunne bygge. Reden bestaar af uordentligt
sammenhobede Grene og er udforet med Tøjstykker, Haar, Knogler,
Græs, tør Kreaturgødning o. 1. I Slutningen af Marts og
i April lægger den sine 2 Æg; kun sjældent træffer man
Kuld paa 1 eller 3 Stkr. Den hvidgule Skal er smukt
tegnet med kastaniebrune Pletter; Æggets Form er endel
vekslende, Længden 58,2—76,4 mm, Bredden 43 — 56 mm.
Æggene skal hovedsagelig ruges af Hunnen. Ungerne
mades med opgylpede Aadselrester o. 1. Fuglen skal have
en yderst hæslig og ubehagelig Lugt, vel paa Grund af
dens ilde stinkende Føde, der for en stor Del bestaar af
Menneskeekskrementer. I de oldægyptiske Hieroglypher
ser man ofte dens Billede i Profil benyttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>