- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
170

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Pandion haliaetus) 170

(Hartert). I nordlige Egne er den en Trækfugl, der
overvintrer i det tropiske Afrika og Syd-Afrika, Indien,
Syd-Kina og Sundaøerne.

I Grønland har den amerikanske Race Pandion
haliaetus carolinensis Gmelin vist sig et Par Gange.
Paa Island har den ogsaa vist sig et Par Gange, og den
typiske Race er nogle Gange skudt paa Færøerne. Paa de
britiske Øer har den tidligere ynglet i Skotland, men er
siden 1911 helt udryddet. I Norge var den tidligere ret
udbredt baade i Lavlandet og i Fjeldene, men er nu totalt
udryddet op til Nordland; kun i Finmarken findes endnu
en lille rugende Stamme. I Sverige har den været en ret
almindelig Ynglefugl, men er stærkt aftaget i Antal; i
Småland, ved Vanern, Mälaren og navnlig i Jämtland og
Lappland tindes dog endnu en Del ynglende Par.

I Danmark var Fiskeørnen tidligere en ret hyppig
Ynglefugl, der fandtes rugende ved mange af vore større
Indsøer og ved Fjorde og Vige. I Jylland har den næppe
været talrig, næppe heller paa Fyn, men desto
almindeligere var den paa Sjælland, Lolland og Falster, hvor den
vist har ynglet paa de fleste passende Lokaliteter. Ved en
ganske meningsløs Forfølgelse er denne smukke Fugl
imidlertid nu saa godt som helt udryddet og har været
det i en længere Aarrække; nu viser blot enkelte
Individer sig nu og da paa Gennemrejse, vel fra
skandinaviske Ynglepladser; da den nu er totalfredet, er det
ikke udelukket, at enkelte Par atter kunde slaa sig ped i
Danmark, og der synes i nyeste Tid at have været enkelte
Tegn paa, at dette er ved at ske.

Fiskeørnen er bundet til Vand, enten Fjorde og
dækkede Vige eller Indsøer og Floder, helst hvor der er
tilgrænsende Højskov; man ser dem her kredsende og
svævende højt i Luften, spejdende efter Bytte, der
omtrent udelukkende bestaar af mindre og større Fisk,
hovedsagelig Ferskvandsfisk; opdages en passende Fangst,
nærmer Fuglen sig Vandfladen og staar da ofte et Øjeblik
stille i Luften med blafrende Vinger for derefter med stor
Kraft og med Vingerne ind til Kroppen at styrte sig
skraat ned i Vandet, hvor den med de fremstrakte Kløer
griber sin Fisk; ofte kommer den helt under Vandet,
saaledes at dette sprøjter op til alle Sider, og dette Plask kan
høres langt bort; derefter løfter den sig atter rask i Luften
for med Byttet hængende i de kraftige Kløer at søge imod
Land, efter dog først med en sitrende Bevægelse af
Vingerne at have afrystet en Del af Vandet. Byttet fortæres
gerne i Reden, ogsaa uden for Yngletiden. Det skal kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free