Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 (Haliaetus albicilla)
Iris gul. Næbbet gult, med gul Vokshud; fra
Vokshud til Næbspids 48—55 mm. Højden over Næseborene
29—32 mm. Vingelængden 575—659 mm. Hunnerne
betydelig større (652—659 mm) end Hannerne (575—
618 mm). Mellemfoden 90—100 mm lang. Fødderne gule
med hornsorte Kløer.
Ung Fugl i 1ste Fjerdragt er overvejende
kaffe-brun med indblandede gulbrune Fjer, der har mørke
Spidser, og med mørk Hale. Hovedet og Nakken
mørkebrune, den sidste med lidt lysere Spidser. Baghalsen og
Ryggen okkergulligbrun med mørkebrune Spidser.
Skulderfjerene mørkebrune, de længste graabrune og lyst
spættede. Vingedækfjerene farvet som Ryggen. Strubens Fjer
hvide ved Grunden, iøvrigt gulbrune eller mørkebrune.
Forhalsen sortebrun, Fjerene dog hvide ved deres
Grund. Bryst og Bug okkergulligbrune med mørkebrune
Spidser. Underhaledækfjerene hvidlige med mørkebrune
Spidser; Bukserne mørkt gulbrune med mørkere
Fjerspidser. Haandsvingfjerene sorte, ved deres Basis
graalig-brune. Armsvingfjerene graaligt sortebrune med
smudsighvide Rande, de inderste mere eller mindre brun- og
hvidspættede. Halen sortebrun, Styrerne paa
Midtpartiet smudsighvidt spættede.
Iris mørkebrun. Næbbet hornsort. Vingelængden
hos Hannerne 617—662 mm, hos Hunnerne 637—695 mm.
2den Fjerdragt er noget lysere brun og mere
hvidlig paa de okkerbrungullige Fjer; Halen er noget lysere,
men har stadig mørkebrune Yderfaner.
3dj e Fj erdragt har en næsten hvid, men dog plettet
Hale, og ligner iøvrigt mere de voksne Fugles. Den rent
voksne Dragt erhverves først gennem flere
Overgangs-dragter i Fuglens 5te eller 6te Leveaar.
Ved sin vældige Størrelse er Havørnen let kendelig
fra vore andre Rovfugle; Forveksling kan blot tænkes
med Kongeørnen, men denne har en i Spidsen lige
af-skaaret Hale, medens Havørnens er afrundet og hos de
voksne Fugle hvid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>