Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
(Haliaetus albicilla)
med en Bredde paa 2 m og en Højde paa over 1 m; den
var bygget af svære Grene og mindre Kviste, og
Rede-skaalen var udforet med Halm, Lyng, Tang o. lign.;
Redetræet var helt oversprøjtet af Ungernes Gødning, og
under Træet fandtes gerne en Mængde Rester af det
fortærede Bytte; mere undtagelsesvis kunde Reden anlægges
i låve Buske eller paa den bare Jord, saaledes som det
kendtes fra vore to store nordjydske Vildmoser; ogsaa
kunde ved Jyllands Vestkyst Reden anbringes paa en
Klittop, naar blot Fuglen mente, at der var tilstrækkelig
Fred. I andre Lande findes Reden ofte paa Afsatser i
Fjeldsiderne eller paa låve Klippeøer eller paa Sandbanker
1 Flodmundinger. Æggene lagdes her i Landet i de sidste
to Tredjedele af Marts, og Kuldet var næsten altid paa
2 Stkr., men ogsaa Kuld paa 1 og 3 Æg kunde
undtagelsesvis findes; i koldere Egne lægges Æggene først i
April eller ind i Maj, i sydligere i Januar og Februar.
Æggets Skal er ru og poret, Farven mat hvid eller
graa-gul, af og til med grønligt Skær, som Regel uplettet, men
Æg med svage, brungullige Pletter kan træffes. Længden
66—84,4 mm, Bredden 53—63,5 mm; en længere Række
danske Havørneæg havde Længden 71—81 mm og Bredden
52,5—58,9 mm. Æggene ruges af begge Magerne, mest
eller ofte helt af Hunnen, i et Tidsrum der efter
Angivelserne svinger mellem 35 og 45 Dage. Ungerne
kommer ikke altid ud af Ægget paa samme Tid, og man kan
finde en stor og en lille Dununge i samme Rede.
Forældrene hjembringer Byttet i Kløerne og kaster det for
Ungerne, der enten selv sønderriver dette eller hjælpes
heri af de gamle Fugle.
Føden bestaar ganske overvejende af Søfugle, særlig
dykkende Arter, og alle Slags større og mindre Fisk,
baade fra salt og fersk Vand; dykkende Fugle følger den
spejdende fra Luften og slaar ned efter dem, hver Gang
de er nødt til at komme op for at aande; derved
udmattes Dykænder, Blishøns, Alkefugle, Skarver, Skraaper
o. lign. efterhaanden og bliver da et let Bytte for Ørnen.
Flyvende Fugle har den meget vanskeligt ved at tage, og
disse frygter i Reglen slet ikke Ørnen; dog har man set
den tage Maager, vel dog mest unge eller syge
Individer, og ligeledes Vadefugle. En stor Del af dens Føde
er, i alt Fald uden for Yngletiden, Aadsler af større og
mindre Pattedyr samt Fisk, som den finder opskyllet
langs Kysterne; selv er den langsomme, klodsede Fugl
en daarlig Fisker, der helst nøjes med selvdøde Fisk
R. Hørring: Fugle III. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
