Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
(Circaétus gallicus)
Den typiske Slangeørn er som Ynglefugl udbredt i
Mellem- og Syd-Europa samt i Nord-Afrika; endvidere i
Rusland Syd for 55° og herfra ind i Syrien, Persien og
Turkestan; faatalligt træffes den i Mongoliet og Nord-Kina
dækfjerene hvide, de inderste samt Armhulefjerene med
brune Tværbaand. Halens Styrere brune, paa Undersiden
hvidlige, med smalle, hvide Spidser og 3—4 brunsorte
Tværstriber, alle de ydre med overvejende hvide Inderfaner.
Iris gul eller orangegul. Fra Vokshud til Næbspids
36—39mm. Vokshuden
blaalig- eller
gullighvid; Næbhornet mørkt
horngraat.
Vingelængden 510—560 mm.
Mellemfoden 90—95 mm.
Fødderne graalig- eller
blaalighvide.
Unge Fugle skal
ganske ligne de voksne,
men nogle har næsten
helt hvid Underside,
andre har Forhals og
Forbryst brune. Iris
svovlgul.
Dunungen er
som lille dækket af
helt hvide Dun.
Blandt vore
Rovfugle er Slangeørnen
ejendommelig ved de
store, noget
fremadrettede Øjne, hvad der
giver den et lidt
ugleagtigt Udseende. I Ydre skal den i Luften være en
Mellemting mellem en Ørn og en Musvaage, men dens Vinger
er i Spidsen bredere og med mere fingerformet spredte
Haandsvingfjer end hos denne sidste.
Fig. 43. Slangeørn (Efter Schiøler).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
