Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
(Buteo buteo)
former mellem denne og den Østlige Musevaage. Som
Trækfugl viser den Østlige Musevaage sig i Vest-Europa,
helt ned til Middelhavet; den overvintrer bl. a. i
Øst-Afrika og Sudan.
I Danmark er denne Race ikke fundet ynglende, men
paa Gennemrejse er den ingenlunde ualmindelig. Den
begynder om Foraaret allerede at vise sig i Slutningen af
Marts, altsaa endel senere end vor ynglende Race, og ses
derefter til omkring Midten af Maj; enkelte, mest unge
Fugle, synes at oversomre i Landet. Om Efteraaret rejser
den atter gennem Landet i September og Oktober, men
kan vise sig allerede i sidste Halvdel af August.
I Livsforhold og Levemaade slutter den sig meget
nær til vor ynglende Musevaage. Dens Stemme skal være
mere grov og gennemtrængende end dennes, og dens
Bevægelser skal, som nævnt, være hurtigere og behændigere,
men i Valget af Opholdssted og Redeplads skal der ikke
være nogen væsentlig Forskel. Æggene lægges i
Begyndelsen af Maj eller senere og er gennemsnitlig en Smule
mindre end den typiske Musevaages. De angives at have
en Længde paa 48,7—58,7 mm og en Bredde paa 39,4—
47,1 mm.
Steppevaagen (Buteo buteo vulpinus Gloger),
hvis Udbredningsomraade er omtalt ovenfor, har ikke
med Sikkerhed vist sig i Danmark, skønt den skal have
vist sig nu og da i Mellem- og Vest-Europa, saaledes
med Sikkerhed iagttaget i England. I det hele er den
endnu mere rust- og rødligfarvet end den Østlige
Musevaage. Et Individ, skudt ved Helsinge paa Sjælland
d. 10. 9. 1912, kan efter sine Farver med nogen
Sandsynlighed henføres til denne Race.
2. Ørnevaage (Büteo férox (Gmelin)).
(Buteo ferox ferox (Gmelin)).
Hvidhalet Vaage (Accipiter ferox Gmelin).
Svensk: Örnvråk. Tysk: Adlerbussard.
Han og Hun: Oversiden, herunder Vingedækfjerene,
mørkebrun med Purpurskær eller graabrun, med brede,
rustrødlige Fjerkanter, der kan være saa brede, at
Oversiden bliver næsten rustrød; Issen, Nakken og Baghalsen
lysere med smallere eller bredere mørke Skaftstriber,
Hovedet ofte næsten hvidligt, blot Panden mørkere; Bag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
