Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Aqiiila pomarina)
216
Fra Grønland, Island, Færøerne og England kendes
den Lille Skrigeørn ikke. Heller ikke i Norge er den
iagttaget, men i Sverige er den skudt omkring 6 Gange i
Landets sydligere Dele, særlig i Skaane. I Holland og
Belgien er den skudt omkring 10 Gange.
Tidligere, omkring Begyndelsen af forrige
Aarhundrede, ynglede den endnu ret regelmæssigt i den sydlige
Del af Sønderjylland, saaledes mellem Flensborg og
Slesvig, ved Husum og i Holsten.
I det nuværende Danmark kendes den Lille
Skrigeørn ikke som ynglende, men nu og da har den vist sig i
Landet som tilfældig Gæst; man kender med Sikkerhed
mindst 9 Forekomster i Danmark; den er saaledes skudt
ved Aalebæk, nær Stege, 1. 7. 1873, ved Ourupgaard paa
Falster i Beg. af Juli 1896, ved Frijsenborg 26. 5. 1898,
ved Bøtø paa Falster i Beg. af September 1905, ved
Halle-rup paa Falster i Slutn. af Juni 1906, ved Høgsvig nær
Sønder Felding 7. 7. 1912, ved Sparkær i Jylland 25. 5.1915,
ved Ravnholt paa Fyn 21.7. 1915 og paa Katholm ved
Grenaa d. 11. 6. 1921. Mulig er den skudt oftere, men
forvekslet med den følgende Art, den Store Skrigeørn, der
tidligere ikke adskiltes fra nærværende Art. Endel skudte
Skrigeørne har man ikke saa nøje Oplysninger om, at de
kan artsbestemmes. Næsten altid har den vist sig i
Tidsrummet fra sidst i Maj gennem Juni og Juli samt en
enkelt Gang i September. Oftest har det været yngre, ikke
ynglende Individer. Den hører hjemme i aabne Skovegne,
navnlig hvor der findes Søer, Floder og Sumpe; den
minder, set i det Fri, meget om en Musevaage, særlig i
dens Maade at jage paa, men har iøvrigt Lighed med de
større Ørne, baade i Holdning og Ydre. Stemmen er
miauende, og ved Reden lyder den som jef—jef—jef.
Reden bygges i Træer, oftest i Løvtræer, men ogsaa
i Graner, gerne nær ind til Stammen eller paa en
Sidegren; den belægges ofte med grønne Grene. Æggene
lægges fra Slutningen af April til Udgangen af Maj, og
Kuldet bestaar oftest af 1 eller 2, sjældent 3 Æg. Deres
Grundfarve er hvid, med større og mindre rødbrune
Pletter og rødligviolette Skalpletter; uplettede Æg skal
være meget sjældne. Længden 57—69 mm, Bredden 46,6—
56 mm. Han og Hun ruger begge; som Regel skal kun
1 Unge naa at blive flyvefærdig.
Føden er navnlig Frøer, Firben, Mus og andre
Smaa-gnavere samt, omend sjældnere, Egern, Pindsvin, unge
Harer, selvdøde Fisk, men kun sjeldent Fugle; dog kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
