Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Aquila chrysaetos) ’ 224
langtrukkent, miauende Skrig, mindende om Musevaagens;
jagende skal den udstøde et hurtigt kek—kek—kek. 1
Parringstiden og ved Reden ser man deres Flyvepræstationer
højt i Luften, hvorunder de jævnlig skal vende
Bugsiden opad.
Først naar Kongeørnen er omkring 5 Aar gammel,
begynder den at yngle. Reden bygges enten paa en
Afsats i en høj Fjeldvæg eller midt i høje Træers Kroner
og dannes af Grene og Kviste, der med Aarene, naar
den samme Rede benyttes, kan ses opstablede i 1—2 Meters
Højde, ligesom Reden kan blive 2—3 Meter bred; den
udfores med Græs, Lyng, Mos og lign. og ses jævnlig
med paalagte friske Grene. Æggene lægges fra sidst i
Marts til midt i April, i nordlige Egne dog senere, i
Mellem-Europa allerede fra først i Marts. Æggene lægges
med et Mellemrum af 2 til 3 Dage, og Rugningen
begynder straks og varetages ganske overvejende af Hunnen.
Som Regel bestaar Kuldet af 2 Æg, men man træffer
Kuld baade paa 3 og en sjælden Gang paa 4. Ægskallen
er grovkornet, hvid eller grønlighvid og kan være helt
uden Pletter, men er jævnlig prydet med flere eller færre
rødbrune eller graalige Pletter, snart matte, snart varmere
farvet. Længden ligger mellem 70.1 og 88,9 mm, Bredden
51—66 mm. De ruges i 30—35 Dage eller endogsaa op
til 44 Dage. Ungerne skal opholde sig ca. 11 Uger i Reden;
ofte dræber den ældste eller stærkeste Unge den yngre
eller svagere, saaledes som det kendes hos saa mange
andre Rovfugle.
Føden bestaar hovedsagelig af mindre Pattedyr,
særlig Harer og Kaniner, men ogsaa mindre Former som
Rotter, Egern og Hermeliner, samt Lam og svage Kalve
af Hjortearterne; mellemstore Fugle, saasom Ryper,
Agerhøns, Urfugle, Tjurer, Ænder, Gæs og mange Slags
Vadefugle kan den ogsaa tage, idet den stedse bemægtiger sig
disse paa Jorden ved at slaa ned paa dem; selv
Smaa-fugle forsmaar den ikke altid, og undtagelsesvis fanger
den ogsaa større Insekter. Den hjembærer Byttet i Kløerne,
men det er kun med Vanskelighed, at den kan flyve med
en stor Hare, der gerne slæber hen ad Jorden. Ræve
o. lign. griber den gerne med den ene Fod om Snuden,
medens den jager den anden Fods Kløer dybt ind i
Ryggen, hvorpaa den flænger dem med Næbbet. De
foreliggende Meddelelser om Bortførelser af Børn er sikkert
i langt de fleste Tilfælde Fabler, men kan vel ikke alle
helt afvises. Uheldigvis gaar de gerne paa Aadsler,
hvilket har været en medvirkende Aarsag til deres rivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
