- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) /
241

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

{Circus pygargus)

ofte hvidlig, hele den øvrige Underside,
Undervinge-dækfjerene medregnet, varmt ensfarvet
rustbrun, højst med tynde, mørkere Skaftlinier; enkelte
mørke Individer kan have bredere Skaftstriber paa
Forbryst og Undervingedækfjer; men hele Undersidens varmt
rustrøde Farve gør altid den unge Fugl let kendelig.
Sving- og Halefjer som hos de voksne Hunner, men uden
graaligt Anstrøg og med brede, rustgule Fjerspidser; de
ydre Styrere med mere rustbrunlig Grundfarve. Den unge
Han kan i denne Dragt ikke skeines fra den unge Hun,
men er ofte kendelig paa sin ringere Størrelse. Denne
Dragt begynder Ungfuglene at fælde, naar de er omkring
et Aar gamle, og har i deres 2det Efteraar erholdt en
Dragt, der ikke afviger meget fra de voksne Fugles;
navnlig for Hannernes Vedkommende er Farverne dog mindre
rene, idet Fjerkanterne paa Ryg- og Forbryst er
mørkere graa.

Dun ungen hvid, med rødligt flødefarvet Anstrøg paa
Panden, Ryggen, Vingerne og Halsen.

Enghøgen kan, naar man ser den flyvende i Luften,
nærmest forveksles med den Blaa Kærhøg, men Hannen
er i sin voksne Dragt altid kendelig paa de 1 eller 2
mørke Baand over Haandsvingfjerene og paa de
rustbrune Pletter paa Undervingedækfjerene og
Armhulefjerene; Hunnen og Ungerne lader sig vanskeligt
bestemme paa Afstand, men Ungfuglenes rene, varme, rustbrune
Farver paa Forhals og Bryst gør dem dog kendelige om
Efteraaret, da denne Dragt endnu er ubleget.

Enghøgen eller, som den ofte, men lidt uheldigt
kaldes, Hedehøgen er som Ynglefugl udbredt i Europa fra
Danmark, Syd-Sverige og Rusland op til 57° N. Br. ned
til Syd-Spanien, Italien, Bulgarien og Rumænien; mod
Syd findes den i Nord-Afrika og mod Øst ind i Asien til
Turkestan, Altai og Nordvest-Mongoliet. Som Trækfugl
overvintrer den i det tropiske og sydlige Afrika samt i
Indierne.

Fra Grønland, Island og Færøerne kendes den ikke.
I England yngler den nogle Steder, derimod næppe i Ir-

R. Hørring: Fugle III.

16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/39/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free