Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Astuj gentilis)
258
fugl og strejfer om Vinteren ikke synderlig langt bort
fra sit Hjemsted. Som en ægte Skovfugl viser den sig
ikke saa gerne paa helt aabent Land, men jager helst
langs Skovkanter og i Lysninger eller andre Steder, hvor
den i Læ af Træer uset kan komme over sit Bytte; under
Forfølgelsen af dette kan den udvise stor Hidsighed og
Voldsomhed og forfølger f. Eks. Fjerkræ ind i deres Huse,
idet den helt tilsidesætter alle Forsigtighedshensyn. Dens
Advarselsskrig gengives ved gip—gip—gip, men Duehøgen
er i det hele ret tavs, navnlig ved Reden. I Parringstiden
flyver de efter hinanden i lydløs Flugt gennem Skoven,
og Hannens Flyvekunster ses højt i Luften over Skoven;
Lokketonen lyder da som et ejendommeligt sitrende Skrig.
Parringen foregaar paa Reden. Denne bygges allerede i
Marts Maaned i Kronen af et Ege- eller Bøgetræ, ogsaa
ofte i en Gran; den anbringes gerne i en Grenvinkel,
inde ved Stammen, og benyttes ofte flere Aar i Træk; af
og til benyttes gamle Musevaagereder. Reden er gerne
anbragt 10—15 Meter overjorden, men kan ogsaa sidde
betydelig lavere; Duehøgen vælger til Redested gerne de
mest afsides og fredelige Steder i store Skove. Reden
bygges af Grene og Kviste og kan ved fleraarig Brug
naa en Højde af over 1 Meter, idet Fuglen stadig
tilfører nyt Redemateriale, bestaaende af friske,
bladbærende Kviste; Redeskaalen udfores med Mos, Lav
og lign.
Æggene lægges omkring Midten af April, saaledes at
Kuldene gerne er fuldlagte i denne Maaneds sidste
Halvdel, men Æggene kan hos os ogsaa findes saa tidligt som
sidst i Marts; bortrøves Æggene, lægger den gerne et nyt
Kuld, men da i en ny Rede. Æggene ruges i ca. 37 Dage,
hovedsageligt af Hunnen, men man har ogsaa iagttaget
Hannen rugende. Navnlig Hunnen holder meget stærkt
paa Reden og forlader ofte først denne, naar man banker
paa Træet, idet den lydløst forsvinder mellem Træerne;
nu og da skal de gamle Fugle kunne gaa angrebsvis til
Værks over for Mennesker, der kravler op til Reden.
Æggenes Skal er hvid med ganske svag blaalig Tone og
smaa, spredte, gul- eller brungraa eller rødbrune Pletter.
Kuldet bestaar som Regel af 3—4 Æg, men Kuld paa 2
og 5 Stkr. kan træffes. Æggets Længde 55—61 mm, Bredden
42—49 mm. Naar Ungerne er omkring 4 Uger gamle, er
Fjerdragten halvt udviklet, og 6 Uger gamle er de
flyvefærdige; forstyrres Ungerne i Reden, kan de jævnlig værge
sig vildt med Næb og Kløer, liggende paa Ryggen,
saaledes som det ses hos endel andre Rovfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>