Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Astuj gentilis)
260
Den Svenske Duehøg er udbredt som Ynglefugl i
Skandinaviens nordlige Dele samt i Finland. Fra
Grønland, Island og Færøerne kendes denne Duehøgerace heller
ikke. I Norge er den vidt udbredt i alle Landets
Skovegne og kan i Fjeldene træffes helt op i Birkeregionen;
Nord for Polarkredsen er den sjeldnere. I Sverige er den
Ynglefugl fra det nordlige Götaland helt op i Norrland. I
Grænseegnene til den Sydlige Duehøgs Udbredningszone
optræder Mellemformer. Endel af de nordsvenske
Due-høge er ikke Standfugle, men strejfer om Vinteren vidt
om, hvilket navnlig synes at gælde de unge Fugle.
I Danmark viser den Svenske Duehøg sig ikke helt
ualmindeligt om Vinteren, idet navnlig unge Fugle
begynder at vise sig i September Maaned og forbliver her
til ud i Marts. Helt udelukket er det ikke, at den af og
til kan forblive her i Landet og yngle; saaledes blev et
ungt Individ, der ganske stemte overens med de Svenske
Duehøge, skudt d. 1. 12. 1909 i Kompedal Plantage og
viste sig ved nærmere Eftersyn at være ringmærket
som Redeunge d. 25de Juni samme Aar i Viskum Skov i
Jylland.
I Levevis ligner den Svenske Duehøg vore danske
Duehøge, men har, som nævnt, mere Trang til at vandre
og træffes om Vinteren helt nede i Tyskland. Som
nordligere Rugefugl er det naturligt, at dens Yngletid falder
lidt senere; i Norge saaledes i Slutningen af April og i
Øst-Finmarken lidt ind i Maj; Æggene synes at være en
Smule større end de danske Duehøges.
3die Race: Russisk Duehøg (Åstur gentilis
buteo i des Menzbier).
Astur gentilis poecilopterus Lønnberg.
Voksne Fugle skal være betydelig lysere end de
Svenske Duehøge, særlig paa den bageste Del af Ryggen
og paa Overhaledækfjerene; Issen forholdsvis lys med
utydelige, mørkere Fjermidter; Øjebrynstriben bred, over
Ørerne 10 mm bred. Panden hvidlig. De forreste Rygfjer
og Overhaledækfjerene ofte med smalle, hvide Spidser.
Undersidens Tværbaand blegere, hos gamle Fugle
smallere og mere spredte end hos forrige Race og næsten helt
manglende paa Skinnebenets Inderside og Bugens Midte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
