Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Falco iinnunculus)
270
Buske, hvor den gerne benytter gamle, forladte Reder
lavede af Krager, Skader og Egern; ogsaa paa Jorden har
man set den ruge. Hos os vælger den til Rugeplads
hyppigst Kirketaarne, hvor den gennem et Glamhul kan flyve
ind og finde Plads paa en Murafsats ell. lign.; her lægger
den Æggene omtrent paa de bare Mursten, højst omgivet
af lidt Rester af en Allikerede; selv gør den ikke meget
ud af Redebygningen; ogsaa gamle Kragereder benyttes
hos os ofte, gerne i fritstaaende Træer med god Udsigt;
særlig ses dette paa Steder, hvor de støjende Alliker
forjager den fra Kirketaarnene. Jævnlig viser Taarnfalken
Tendens til at ruge i smaa Kolonier paa baade 10 og
20 Par, og navnlig tidligere saas ofte adskillige Par holde
til i samme Kirketaarn. Æggene lægges med 2 Dages
Mellemrum fra sidst i April til Slutningen af Maj eller
endog ind i Juni; tidligst er et omtrent fuldt Kuld hos
os fundet 10de April, omlagte Kuld saa sent som 31te
August. Æggenes Antal er oftest 5—6, men 3, 4, 7 og 8 Stkr.
kan ogsaa træffes. Borttages Æggene efterhaanden, kan
Taarnfalken, der nødig forlader sin engang valgte
Redeplads, bringes til at lægge indtil 18 Æg i samme Rede.
De kort-ovale, ofte næsten kuglerunde Æg er lyst rødgullige
og tæt besat med mørkt rustrøde Punkter og Pletter, der
kan være særlig tætstillede ved den ene Pol og nu og da
dække Bundfarven helt. Længden 33,7—44 mm, Bredden
28,2—34 mm. Æggene ruges af begge Forældrene, men
dog mest af Hunnen, og Rugetiden skal strække sig over
27—28 Dage. Naar Ungerne er 25 Dage gamle, er de
omtrent helt fjerklædte, og nogle Dage efter kan de
begynde at flyve lidt. Langt hen paa Sommeren holder
Taarn-falkene familievis sammen, idet de strejfer om paa Jagt
efter Bytte; Nattekvarter søger de da i Kirketaarne og
gamle, forladte Reder.
Føden er ganske overvejende Mus, som tages paa
Markerne, tillige fanger den ogsaa endel Spidsmus,
Muldvarpe o. lign.; den er ikke dygtig til at tage Smaafugle,
men har dog af og til Held til at fange Fugle op til
Solsortens Størrelse; i Maven findes ogsaa nu og da Firben,
Frøer, Orme o. 1., men navnlig Insekter kan ofte i meget
stor Mængde være til Stede i Maveindholdet, særlig
Skarnbasser, Løbebiller, Græshopper og Sommerfuglelarver.
Større Insekter tager de ofte i Luften, idet de griber dem
med Fødderne for derpaa at fortære dem i Luften. Som
absolut nyttige Fugle bør Taarnfalkene fredes overalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>