Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Falco iinnunculus) 286
idelig slaar de ned paa de opstødte Fugle, som de jager
med stor Ihærdighed og Udholdenhed, lige til de
udmattede og skrækslagne Smaafugle maa give tabt eller faar
Held til at gemme sig i Græsset eller Lyngen; ofte ser
man to Individer drive Jagten sammen. Siddende paa en
Sten eller Tue fortærer de deres Bytte; Natten skal de
derimod tilbringe i et Træ. Deres skarpe Skrig lyder
nærmest som ki—ki—ki—ki.
Efter de meget forskellige Lokaliteter, der af
Dværgfalken vælges til Yngleplads, er Redens Anbringelse
ligeledes meget vekslende. Paa Island bygges Reden næsten
altid paa en Afsats i en Klippevæg; i Skandinavien træffes
jævnlig Reder gemt under en Sten eller imellem Lyngen;
oftere derimod i gamle Reder af andre Fugle, byggede i
Birke- eller Naaletræer, men ogsaa her i Klippevægge
næsten uden Underlag for Æggene. I England kommer
Dværgfalken til Ynglepladsen midt i April eller tidligere
og anbringer her ofte Reden i Lyngen, helst paa en
Skraaning, hvorfra der er god Udsigt over Dalen; Reden
er her blot en Fordybning i Jorden. Æggenes Tal er
gerne 4, men 3 og 5, sjældent 6 kan træffes; de lægges
med 2 Dages Mellemrum, og Rugningen begynder først,
naar Kuldet er fuldlagt. I Norge er Tiden for
Æglægningen meget varierende, fra den sidste Halvdel af Maj
til Udgangen af Juni, i Finmarken ofte først ind i Juli.
Paa Island kan fuldlagte Kuld allerede træffes sidst i
April. Æggene ruges, hovedsagelig af Hunnen, i 29—
30 Dage, idet Hannen som Regel bringer Foderet til
Hunnen og kun nogle Timer daglig afløser denne paa
Æggene. Disse ligner meget Taarnfalkens, men er gerne
mørkere, idet den graahvide Bundfarve oftest er helt
dækket af de rødbrune Pletter. Norske Æg skal have en
Længde paa 35—42 mm og en Bredde paa 29—33 mm.
Ungerne forbliver i eller ved Reden i 26 Dage og
opholder sig derefter en Maanedstid i Nærheden af
Redestedet.
Føden er ganske overvejende alle Slags smaa
Spurvefugle op til Droslens Størrelse, men ogsaa smaa
Vadefugle tages gerne; mere undtagelsesvis gaar den løs paa
større Fugle som Agerhøns, Skovsnepper og Viber. Nu
og da tages Smaagnavere, saaledes i Nord-Skandinavien
Lemminger; Insekter som Biller, Sommerfugle og
Guldsmede kan ogsaa findes i dens Mave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
