Danmarks Fauna / 39. Fugle III. Maagefugle. Alkefugle og Rovfugle (R Hørring) / 296 (1907) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage til disse Lokaliteter, der synes at besidde de
Egenskaber, som Vandrefalken særlig sætter Pris paa. Den
ynglede saaledes i hvert Fald i 1809 og 1810 paa
Christiansborgs Ruiner i København; paa Bornholm kendes
siden 1859 flere Lokaliteter med stejle Klipper, hvor et
eller flere Par gennem Tiden har ynglet, saaledes ved Rø
og i Ekkodalen, paa hvilket sidste Sted den fandtes rugende
endnu i 1930; ogsaa paa Møens Klint og paa Stevns Klint
har der gennem lange Tider været rugende Vandrefalke,
det førstnævnte Sted endogsaa saa sent som i 1929 og paa
Stevns et enkelt Aar endogsaa 2 Par. I Nordsjælland har
et Par ruget i et højt Bøgetræ,
vistnok i en længere Aarrække, senest
i 1927; ogsaa paa Als skal findes
et ynglende Vandrefalkepar;
endelig skal som et Kuriosum nævnes,
at et Par i 1874 havde lagt deres
Æg i opskyllet Tang paa Saltholm;
sluttelig kan det nævnes, at der
fra Jylland foreligger enkelte
Angivelser om formodet Rugen. Paa
Gennemrejse viser Vandrefalken
sig derimod ret almindelig i
Danmark; de første kommer allerede
sidst i August, men hyppigst ses
den i September og Oktober og
tildels i November, og ikke helt
faa overvintrer i Danmark;
saaledes synes den bl. a. at kunne
være særlig talrig i Skovene ved
Limfjorden, hvor de kan vise sig
i Smaaselskaber for at ernære sig af Fjordens Fugle.

Fig. 81. Flyvende Vandrefalk. (Efter Schiøler).

Blandt vore Falke er Vandrefalken den, der har naaet
højest i Flyve- og Manøvreringsdygtighed; i pilsnar Flugt
søger den sin Lige, og selv de hurtige Duer kan ikke
undgaa dens Efterstræbelse, idet Falken søger at komme
over disse i Luften for da med stor Kraft og
sammenlagte Vinger og Halefjer at slaa ned paa sit Offer. Oftest
ser man den hos os jage langs Kysterne eller over
Smaaøer, men den kan ogsaa træffes paa Heder og aabent
Land. Den er, uden for Yngletiden, ret tavs, men ved
Reden lyder Hunnens Advarselsskrig hæst og kaglende,
medens Hannens Stemme skal være mere pibende,
lydende som ki—ki—ki.

Til Yngleplads vælger Vandrefalken fortrinsvis
utilgængelige Fjeldvægge med overdækkede Afsatser, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>