Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Mange Sommerfugle tager ingen Næring til sig, da deres
Munddele er uudviklede. En Del formaar med deres Tunge eller
Snabel at opsuge sukkerholdige Vædsker og Honning fra Blomsters
Nektarier. Æder saaledes Sommerfuglene som udvoxne
Insekter kun lidet eller intet, er det modsatte Tilfældet med
Larverne. Disse bestiller saa godt som intet andet end æde fra
det Øjeblik, de kommer ud af Ægget og til de forvandler sig
til Pupper, naar undtages de Perioder, da Hudskiftet finder Sted.
Det er i de allerfleste Tilfælde fra Planteriget, at Næringen
hentes; undtagelsesvist æder Larverne deres lige eller andre
Arters Larver („Mordlarver"), hvad der navnlig finder Sted i
Fangenskab. Enkelte Smaasommerfugles Larver lever af Fjer,
Uld (Pelsmøllet), Vox (Voxmøllet i Bikuber), Fedt, ja endog
Chokolade, og kan derved gøre ikke ringe Skade. Om nogle
angives det, at de kan leve udelukkende af mineralske
Næringsstoffer. Men som sagt, i de allerfleste Tilfælde er det
Planterne, det gaar ud over, og mange Sommerfugle optræder derfor
som Skadedyr ved at ødelægge dyrkede Planter (Kaalorme,
Nonnen). Nyttige og underkastede Menneskets Røgt er kun nogle faa
Arter, hvis Larvers Spind kan anvendes til Vævning af Stoffer
(Silkesommerfuglene). Ingen i Danmark vildtlevende Former
hører hertil. Som Blomsterbestøvere spiller Sommerfuglene en
stor Rolle i Naturen.
Sommerfuglenes Systematik er i mange Henseender
vanskelig. En af Hovedkaraktererne er, som nævnt,
Ribbenættets Anordning, men selv dette er ikke i alle
Tilfælde konstant.
For at kunne undersøge Ribbernes Forløb i Vingerne er
det nødvendigt, at disse behandles paa en særlig Maade. Man
maa her skelne mellem to Tilfælde, nemlig om Dyret maa gaa
tabt for Samlingen, eller om det skal bevares for denne. I
første Tilfælde fjærnes Vingerne med en skarp Kniv fra
Kroppen, lægges paa et fladt Underlag, f. Ex. en Glasplade, og ved
Hjælp af en blød Pensel fjærnes alle Skællene saavel paa
Vingens Overside som paa Undersiden. Denne Operation er
ikke altid lige let og fordrer baade Tid og Øvelse. Er alle
Skællene fjernede, lægges Vingen f. Ex. paa et Objektglas,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
