Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandet for at aande, virker i høj Grad omformende paa
Hovedskallen, giver den Tilbøjelighed til at faa flad Overside med
tykke Knogler. Vandets Tryk forfra paa Hovedet under Farten
frem gjennem Vandet virker til at frembringe en ualmindelig
Sværhed i de Knogler, der rage længst frem, Mellemkjæbe,
Overkjæbe og Plovskjærben, og i den bruskede
Næseskillevæg, som Plovskjærbenet omfatter. Hjernekassen paavirkes
forfra af Vandets Tryk mod Panden, bagfra trykkes den af
Halshvirvler og Halsmuskler, og den faar derfor en kort, bred
Form; Pandeben og Nakkeben, der faa mest Tilskyndelse til
Væxt, udvide sig paa Bekostning af Issebenet, der trænges
tilside og indskrænkes. Ved Hjelp af Næsens Muskler er der
stræbt efter at trække Næseborene saa højt som muligt op
paa Hovedets Overside for let at kunne faa dem løftede over
Vandet, og Følgen har været, at Næseborene have faaet Plads
tilsyneladende paa Panden, i Virkeligheden tæt foran
Hjernekassen. I høj Grad bidragende til Næseborenes Flytning har
Vandets Tryk været; den bløde Næsebrusk er trængt bagud
ved Vandets Modstand. Lugtesandsen er opgiven; Sibenets
oprindelig mange foldede Blade ere svundne bort; Næsen er
bleven en simpel Gjennemgang for Luft; men den Luft, der
optages i Næsen, har Tilbøjelighed til at skaffe sig større Plads
ved at udvide Næsegangen her og der i Luftsække, dels paa
Hovedskallens Overside over Ansigtets Knogler, dels paa
Undersiden, bag Ganen, hvad der bidrager til at omforme
Hovedskallen. Det ydre Øre svinder fuldstændig bort af Mangel
paa Brug; den ydre Øre-Aabning indsnevres saa stærkt, at
den kan være vanskelig nok at finde. Tandsættet vanslægter
ganske, fordi Tygning af Føden opgives som ikke let at udføre
tilfredsstillende under Vand; de fleste Dyr tygge med aaben
Mund; under Vandet vilde den tyggede Føde skylles bort
mellem Tænderne; Tandsættet bruges derfor i det højeste til at
hjelpe med at gribe Føden og holde den fast. I Stedet for de
forholdsvis faa og uens Tænder, der findes hos Hvalernes
Stamformer, fremkommer en lang Række smaa ensartede
simpelt kegleformede Tænder; hvad der senere sker, afhænger af
den Brug eller Ikke-Brug, der gjøres af dem. At kunne gabe
højt er en Nødvendighed for de oprindeligste Hvaler, hvis
Føde er Fiske; Kindmusklen, der har Tilbøjelighed til at
indsnevre Gabet, bliver derfor ikke brugt; den vantrives, og
sammen med den Kindbuen, hvorpaa den har sit Udspring.
Til Gjengjeld kan Tindingmusklen blive stærk og kan ret
paafaldende forme Hovedskallen. Haarklædningen miste Hvalerne;
i det højeste nogle faa vanslægtede Varbørster blive tilbage.
Gjelder det i et kort Overblik at skjelne vore danske
Pattedyr-Ordener, ere de vigtigste Kjendetegn følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
