- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 5. Pattedyr (Herluf Winge) /
39

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af Slægten findes i Danmark sex Arter: Troldflagermus,
Dvergflagermus, Brunflagermus, Nordflagermus,
Skimmelflagermus og Sydflagermus, Vesperugo
abramus
, V. pipistrellus, V. noctula, V. borealis,
V. discolor og V. serotinus. De tre første staa som de
oprindeligste overfor de tre sidste i at have beholdt en lille
Kindtand i Overkjæben mellem Hjørnetanden og den forreste
store Kindtand, om den end kan være yderst vantreven; hos
de tre sidste er denne Tand helt forsvunden.

V. abramus og V. pipistrellus ere overfor V. noctula de
mere lavtstaaende. Hos dem er den lille forreste øvre Kindtand
endnu forholdsvis anselig; mellem nedre Hjørnetand og øvre
Fortænder er der ikke fremkommet noget nærmere
Sammenspil; de nedre Fortænder staa paalangs i Kjæben.
Hovedskallens Form er i det væsenlige som hos Slægten Vespertilio,
Ansigtet forholdsvis langt, Næsehulen ikke opsvulmet,
Hjernekassen hvælvet op over Ansigtet. Ørelaaget er forholdsvis langt
og smalt. Vingen har endnu den oprindelige brede Form, idet
5te Finger har sin oprindelige Længde, og Flyvehuden naar
ud paa Foden. Begge Arter ere desuden forholdsvis smaa.

Mellem V. abramus og V. pipistrellus er der kun ringe
Forskjel. V. abramus staar et lille Trin lavere end V. pipistrellus,
hvad der viser sig i, at dens øvre ydre Fortand er lidt mindre
vantreven.

Hos V. noctula er den forreste øvre Kindtand saa
vantreven, at den er lige ved at forsvinde; nedre Hjørnetand griber
ind i Fordybninger i begge de øvre Fortænder, der staa tæt
sammentrængte; nedre Fortænder ere stillede paatværs i Kjæben.
Hovedskallens Ansigt er paafaldende forkortet, Næsehulen
opsvulmet og Hjernekassen ikke hvælvet. Ørelaaget er kort og
bredt. Som ualmindelig øvet i Flugt har den faaet lange, smalle
Vinger, hvis 2den Finger er særlig lang og stærk, medens
5te Finger er bleven kort; Flyvehuden naar kun til Hælen.
Arten er en af vore største Flagermus.

Skjønt V. borealis, V. discolor og V. serotinus staa højere
end V. noctula i helt at have mistet forreste øvre Kindtand,
og skjønt de i Sammenspillet mellem nedre Hjørnetand og
øvre Fortænder og i Ansigtets Korthed ere lige saa højt
udviklede, ere de dog i et Par Henseender blevne staaende paa
et lavere Trin: deres Næsehule er ikke opsvulmet, og deres
Vinger have beholdt mere af den sædvanlige Form, med større
Korthed og Brede.

V. borealis og V. discolor ere som de smaa vistnok de
oprindelige overfor den store V. serotinus, og af dem er igjen
V. borealis et lille Trin lavere end V. discolor, hos hvem den
ydre øvre Fortand er mere indskrænket. V. serotinus har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/5/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free