Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
formes derefter. Hos de oprindeligste Muriderere Kindtænderne,
baade øvre og nedre, væsenligst formede som hos Sminthus,
hver af dem med fire Spidser paa Kronen, stillede parvis
overfor hverandre, den forreste af de tilstedeværende tre Tænder
desuden med Tilvæxt ved forreste Ende, den bageste lidt
vantreven. Denne Form beholdes i Hovedsagen hos en stor Gruppe
afMuriderne, Afdelingen Cricetini; hos en anden stor Gruppe,
Afdelingen Muri ni, ere de ydre Spidser paa de øvre
Kindtænder blevne større og mere eller mindre tvedelte, foruden
at de ere komne til at helde stærkt bagud, fordi de voxe frem
i Retning mod de Stød, der tilføjes dem af de nedre
Kindtænder, der af Tyggemusklerne skures fremad op imod dem.
To af de danske Muride-Slægter, Rødmus, Hypudæus,
med én Art, og Markmus, Arvicola, med tre Arter, høre
til Cricetinernes Afdeling. Men skjønt de i Størrelse og Stil- •
ling af de øvre Kindtænders Spidser vise oprindelige Forhold,
ere de ellers saare langt fra at høre til de oprindelige
Muse-Former. Deres nærmeste Stamformer, smaa Hamster-lignende
Mus, have hørt til Familiens oprindeligste Medlemmer; men
selv ere Rødmus og Markmus højt uddannede i deres egen
Retning. Vistnok under Indflydelse af Istidens Nærmelse have
deres Stamformer vænnet sig til mere tarvelig Føde end den,
andre Murider forlange, til Blade, Bark og Rødder, og de have
vænnet sig til at føre et mere udelukkende underjordisk Liv.
Fortænderne bruges mere som Redskaber til at afklippe Blade
og afskrælle Bark end til egenlig Gnaven; de blive bredere,
men miste ellers noget i Styrke. Kindtænderne bruges til
Tygning ganske anderledes kraftig end før. Af de Muskler, der
føre Kjæben, tages ikke alene Kindmusklen, men ogsaa den
forreste Del af Tindingmusklen særlig i Brug. Kindtænderne
faa høje Kroner, undlade tilsidst at danne Rod, idet Væxten
stadig fortsættes, og udvide sig ogsaa ellers; især de forreste
og bageste blive store ved forskjellig Tilvæxt. De fylde
Kjæbe-benene mere end før; de øvre pukle Overkjæbebenets Krop
ivejret i Bunden af Øjehulen og forrest i Hjernekassens Gulv,
og de Nerver og Aarer, der fra Hjernekassen løbe frem til
Ansigtet i Øjehulens Bund, trænges ind mod Siden af
Kilebens-kroppene, der danne en Del af Hovedskallens Axe, og
Kilebens-kroppene sammentrykkes og blive ganske smalle; Ganen
mellem Kindtændernes Rækker trykkes smal. Ikke alene de Knogler,
der bære Kindtænderne, men ogsaa deres Omgivelser faa en
ejendommelig fast Bygning og blive indbyrdes fastere forbundne.
Et stærkt Seneblad i den forreste Del af Tindingmusklen
fremkalder en anselig Kam paa Tindinggrubens Væg bag Øjehulen.
Øjet trænges nedenfra af Kindtændernes Udvidelser, bagfra af
Tindingmusklen; det løftes lidt op fra den oprindelige Øjehules
4»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
