Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Ligheden med den almindelige Markmus er meget stor; de
bedste Kjendemærker ere i Ydre Ørets Tykkelse og korte
Haar-klædning, i Hovedskallen Næsebenets større Smalhed fortil.
Formen af mellemste øvre Kindtand er ikke helt paalidelig.
Kjendes hos os kun fra Jylland, hvor den er almindelig i
den sydlige Del, men stærkt aftagende i Tal nordefter; endnu
er den ikke eftervist nordligere end Viborg og Skive. I
Uglegylp fra de paagjeldende Egne ere dens Knogler at finde mere
eller mindre talrig. Den kjendes ikke fra Norge og Sverig,
og den lever i Nutiden ikke i England; Syd for Danmark er
den derimod vidt udbredt. Den er vist blandt de Arter, der
senest ere indvandrede i Danmark, først efter at Øernes
Forbindelse med Jylland var løsnet.
25. Markmus (Arvicola agrestis (L.)).
(Mus, Microtus, Hvpudæus agrestis, Microtus gregarius,
Arvicola campestris.)
Krop 102mm, Hale 27, Øre 12, Fod 18. Væsenlig som A.
arvalis. Men: Øret tyndt, klædt med lange Haar. Halens
Overside helt klædt med brune Haar. Forreste øvre Kindtand har
oftest 5 Slynger, men ikke sjelden 6, idet den bageste af de
5 er udvidet og delt; forreste nedre har oftest 9 Slynger, men
ofte er den forreste af de 9 Slynger mere eller mindre dybt
delt, saa at der kan tælles indtil 12 Slynger; mellemste øvre
har oftest 5 Slynger, men ikke helt sjelden, omtrent hos 5 af
100, findes kun 4 Slynger, idet de to bageste ikke ere skilte;
bageste øvre har oftest 6, undertiden 7 Slynger, oftest 4,
undertiden 5 fremspringende Hjørner paa Indersiden. Næsebenet
fortil stærkt udvidet til Siden; Trommebenet lidt større og
Fig. 29. Markmus. Hovedskal.
Naturlig Størrelse.
Fig. 30. Markmus. Nedre (a) og øvre (b)
højre Kindtand-Række, Slidflade. Forst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>