Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
med sindige Bevægelser; Halen, der hos de fleste Rovdyr
endnu er anselig, som et vigtigt Redskab til at holde
Ligevægt, bruges ikke mere og svinder ind.
Til Maar-Familien, Mustelidæ, høre 7 af vore Rovdyr
fordelte i de fire Slægter Maar-, Væsel-, Grævling- og
Odder-Slægten, Martes, Mustela, Meles og Lutra.
Den Egenskab, der stiller hele Maar-Familien paa et højere
Trin end Hunde og Bjørne, er: at Rovtænderne i højere Grad
have taget Magten, paa lignende Maade som hos Kattene; hos
nogle af Familiens Medlemmer miste Rovtænderne igjen deres
Overmagt eller dog deres Egenskab somskjærende Redskaber;
men den Indvirkning, de have haft paa det øvrige Tandsæt,
udslettes ikke. Rovtænderne selv, baade øvre og nedre, ere
hos de oprindeligste af vore Medlemmer af Familien i en
paafaldende Grad komne til at minde om Kattenes Rovtænder;
nedre Rovtand har dog beholdt lidt mere oprindeligt Præg end
hos Felis: den har endnu en tydelig „Hæl" ved sin Bagrand,
Levninger af bageste indre og bageste ydre Spids (3die og 5te)
paa en femspidset Tand, og den kan have en mellemste indre
Spids (2den); alt dette mangler Katte-Slægten saa godt som
helt; øvre Rovtand har derimod faaet en høj Egenhed, der
gjenfindes hos alle Familiens Medlemmer, hvormeget end
Rovtanden ellers er vanslægtet: dens to højeste Spidser ere
forenede indbyrdes ved en Længdekamj ikke skilte ved et dybt
Indhak som hos Kattene, der i denne Henseende ligne de
fleste Rovdyr; de bageste Kindtænder ere stærkt
indskrænkede; i Overkjæben findes kun en vantreven Kindtand bag
Rovtanden, dog oftest mindre vantreven end hos Felis; i
Underkjæben findes bag Rovtanden kun en lille vantreven
Tand.
Martes og Mustela ere blandt de danske Medlemmer af
Familien de oprindeligste i Formen af øvre Rovtand, der hos
dem har beholdt samme langstrakte Form som hos lavere
Rovdyr og kun har en lille Hæl indenfor sin forreste Ende.
Hos Meles og Lutra, hvis Tandsæt har mistet noget af det
oprindelige Rovdyr-Præg, er øvre Rovtand forkortet, og Hælen
er forstørret og har bredt sig langs hele Tandens Inderside.
Nedre Rovtand hos Meles og Lutra er ligeledes ifærd med at
miste Rovdyr-Præget.
Martes, med vore to Arter, Husmaar og Skovmaar,
M. foina og M. sylvatica, er i Forhold til Mustela den, der
staar paa det oprindeligste Trin. I Tandsættet viser det sig i, at
Forkindtændernes Tal endnu er det oprindelige. Skjønt
Slægtens Arter have en ualmindelig Evne til at finde Vej gjennem
de snevreste Aabninger, ere de dog ikke i denne Retning saa
store Kunstnere som Mustela; de ere vante mere til at færdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>