- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 5. Pattedyr (Herluf Winge) /
110

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

Odderen en ualmindelig Styrke. Hovedskallen faar en
lignende fladtrykt Form som hos Odderen.

Øresælerne ere de oprindeligste overfor de ægte Sæler.
De have endnu ikke helt mistet Evnen til at føre Baglemmet
paa samme Maade, som Landdyr pleje; Hæl-Leddet har
derfor bevaret forholdsvis meget af den oprindelige Form;
saaledes har Rullebenet tydelig Ledrulle mod Skinnebenet, og
det har ikke faaet den ejendommelige Hæl-Udvæxt, der findes
hos de ægte Sæler, fremkaldt af Fodens Bøjemuskler. De
kjendte Øresæler have dog i en og anden Retning udviklet
sig videre eller paa anden Maade end de ægte Sæler; først
og fremmest have de i en paafaldende Grad brugt Forlemmet
som „Vinge", og Haanden har faaet en ualmindelig Størrelse,
med Svømmehud naaende langt frem foran Fingerspidserne. Af
Øresælerne er Hvalrossen igjen væsenlig den laveste; det
viser sig klart nok i Formen af mange af Lemmeknoglerne,
der mere end hos de andre minde om Landdyr, i Haandens
forholdsvis ringe Størrelse, i Øjets ret ringe Størrelse og i
Mangelen af Udvæxt fra Pandebenet over Øjehulen. Men
ogsaa Hvalrossen har sine høje Egenheder; den har helt
mistet det ydre Øre, der findes endnu hos de andre, om end
i meget vanslægtet Skikkelse; og den har vænnet sig til at
leve mest af en Slags Føde, som andre Sæler kun sjelden
faa, Muslinger, der leve nedgravede i Havbunden, og til at
rode dem frem bruger den sine øvre Hjørnetænder, som
derfor have faaet en uhyre Størrelse, hvad der paa mange
Maader indvirker paa Hovedskallen; en tilsvarende Styrke
have Halsmusklerne faaet ved at øves i at føre det
svære Hoved, og de fremkalde mægtige Udvæxter paa
Hjernekassen.

Hos de ægte Sæler have Baglemmerne næsten
udelukkende overtaget Virksomheden som Redskaber til Svømning
og ere derfor omformede i højere Grad end hos Øresælerne;
lste og 5te Taa ere forholdsvis længere, Hæl-Leddet er næsten
et Kugle-Led, Rullebenet har faaet Hæl-Udvæxt, Foden kan
ikke føres frem i den oprindelige Stilling; men Forlemmerne
ere blevne tilbage i Udvikling, fordi de under Svømningen
ere ret uvirksomme, Hænderne have mere beholdt Form af
Poter. Som hos de oprindeligste Øresæler er Øjehulen ikke
dækket af Ben-Tag; Øjet har dog naaet en uhyre Størrelse,
og Rummet mellem Øjehulerne er stærkt sammentrykt. Det
ydre Øre er forsvundet.

De to Slægter af ægte Sæler, der findes hos os, Phoca og
Halichoerus, staa hinanden meget nær. Hos Halichoerus er
Tandsættet lidt mere vanslægtet end hos Phoca;
Kindtændernes Rødder ere ifærd med at smelte sammen til en enkelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/5/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free