Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
vore Pattedyr. Derimod kan den i Skelettet forvexles med sin
nordlige hvide Slægtning Isbjørnen, Ursus maritimus, der meget
muligt har været at finde her i Danmark under Istiden; i
Sverig mener man at have paavist en jordfunden Knogle af
Fig. 54. Bjørn. Hovedskal. Stærkt formindsket.
Isbjørn. Det sikreste Skjelnemærke mellem de to Arter ligger
i Størrelsen af Knudetænderne. Bjørnen, der har langt mere
Adgang til Planteføde end Isbjørnen, der væsenligst lever af
Sæler, som den fanger paa Hav-Isen, har langt større
Knude-tænder, end Isbjørnen har; hos en Isbjørn med Hovedskal
379 mm lang er bageste øvre Knudetand 25, forreste nedre 20.
Bjørnen har været udbredt over hele Landet; dog er den
ikke eftervist paa Bornholm. Flere Levninger foreligge fra
Mosefund, og i Stenalderens Kjøkkenmøddinger ere dens Knogler
ikke helt sjeldne. Fra Jernalderen foreligge nogle brændte
Kloled fundne sammen med brændte Menneske-Ben i
Grav-Urner, sikkert stammende fra Bjørne-Skind, der have været
bragte paa Baalet sammen med Ligene (maaske af Bersærker,
de Bjørneskind-klædte); men uimodsigelige Vidner om
Bjørnens Forekomst her i Jernalderen kunne de ikke være. Fra
historisk Tid haves ingen sikker Oplysning om den i
Danmark. Den lever eller har levet vidt udbredt til alle Sider
for os.
<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
