Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
son, B. taurus urus, ere blandt de allerøverste Former, som
Bovidernes Familie har frembragt. Mere end de fleste andre have
de brugt Hornene som Vaaben, og i en Følelse af Tryghed og
i frodige Omgivelser ere de voxede op til at blive store svære
Dyr, mistende de oprindelige Boviders Præg som spinkle,
flygtige Skabninger. Hornene og deres Brug have omformet
Panden og hele Hovedskallen i høj Grad: Hornene selv ere
skudte langt tilbage paa Panden, der er bleven en Slags
Stødflade; Pandebenet har udvidet sig bagtil og trængt Issebenet
ned bag sig, og det har bredt sig ud til Siderne og lagt sig
som Tag ud over Tinddinggruben og trængt Knoglerne i
Hjernekassens Sidevæg nedad. For at føre det svære Hoved
have Oxerne maattet øve deres Hals- og Skuldermuskler,,der
ere blevne usædvanlig stærke, og Forkroppen, der har faaet
mere end ellers at bære, er bleven forholdsvis svær,
Skulderbladet er meget stort, de forreste Ryghvirvlers Torntappe ere
meget høje, Armens Knogler paafaldende svære. Trommehulen
er fyldt med svampet Benvæv og tildels sammentrykt,
paavirket af Underkjæbens Ledknude.
Slægten Sus, med vor eneste Art Vildsvinet, S. scrofa,
hører til de øverste i Suidernes Familie. Hovedet er i en
paafaldende Grad omformet efter den Brug, der er gjort af det som
Brækjern: Ansigtet er langt og stærkt bygget, Pandens Knogler meget
tykke, Nakkekammen, hvorpaa de ualmindelig stærke
Nakkemuskler fæste sig, er voxet uhyre som en mægtig Krone over
Hjernekassen, Hjernekassens bageste Del er mærkelig
sammenskudt, bagfra trykket af Halsmusklerne, Øjet er skubbet
tilbage, stærke Næsemuskler bidrage til at forme Ansigtets
Knogler, i Næsebrusken er der fremkommet en Forbening,
Tryneknoglen. Hjørnetænderne, der under Arbejdet med at
rode i Jorden ere komne til at virke som en Slags Plovjern,
ere ejendommelig omformede, især hos Hannen, der bruger
dem ogsaa som Vaaben; baade øvre og nedre Hjørnetand have
faaet stærk Tilskyndelse til Væxt, hos Hannen afslutte de ikke
Væxten, men vedblive at være rodaabne; nedre Hjørnetand
er voxet højt ivejret, bleven skarpkantet og har sprængt sin
Emailleklædning, der kun bliver tilbage som Striber paa de
mest udsatte Sider; øvre Hjørnetand er voxet paa lignende
Maade, men har faaet en ejendommelig snoet Form, med
Spidsen drejet opad, trykket af nedre Hjørnetand, der skyder sig
op foran den. Ogsaa Fortænderne ere paavirkede af Arbejdet
i Jorden, især de nedre, der ere blevne lange, fremadrettede.
Den Føde, Svinene rode frem af Jorden eller paa anden Maade
faa fat, er meget blandet; Kindtænderne have faaet Form
derefter; de ere blevne et udmærket Knuseværk; de have mistet
de oprindelige skarpkantede Former og have faaet afrundede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
