Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Hovedskaller fra Danmark, 128 og 125mm, af nedre
Kindtænders Række 157 og 141, Længden af øvre bageste Kindtand
39 og 37, af nedre bageste Kindtand 4OV2 og 40,
Hovedskallens Længde 392 og 332, Underkjæbens Længde 361 og 300.
Hos danske Vildsvin fra Stenalderen vexler øvre bageste
Kindtand i Længde fra 40V2 til 48, nedre bageste fra 3872
til 5OV2.
Som det eneste af Europas Hovdyr med Hovedet uddannet
som Brækjern, med lang Tryne, med Hugtænder som
Plovjern, med knudrede Kindtænder, med Haarklædning af lange
stive Børster, kan Vildsvinet ikke forvexles.
Arten har været almindelig over hele Landet, ogsaa paa
Bornholm, vistnok mest knyttet til Skov og Sump, men istand
til at færdes overalt. I Ældre Stenalder var den et af de
vigtigste Jagtdyr; dens Knogler findes i Mængde i den Tids
Kjøkkenmøddinger. Et mosefundet Skelet af en Orne med
lægte Saar i Pande og Albue, hvori afbrudte Spidser af
Flint-Pile sidde fast, er ogsaa Vidne om Stenalderens Jagt. I vore
Tørvemoser ere dens Skeletter ret jevnlig at finde. Først i
Begyndelsen af 19de Hundredaar er den udryddet af Landet.
Et enkelt Sted er den i nyere Tid kunstig indført. Den er
eller har været vidt udbredt til alle Sider for Danmark,
undtagen mod Nord; i Sverig, hvor den ogsaa er udryddet, har
den kun levet i Landets sydligere Del; fra Norge haves kun
dens Knogler fra Stenalderen, fra en Kjøkkenmødding sydligst
i Landet.
Det Tamme Svin, Sus scrofa domesticus (palustris), er
indført til os i Yngre Stenalder. Det optræder pludselig, i Mængde; i
den Tids Kjøkkenmøddinger ere dets Knogler sammen med Oxens det
væsenligste Indhold; Skulderbladene bære ofte Mærker af at have
været brugte som Skeer, hvortil de efter deres ejendommelige
Skaal-form særlig egne sig; Fortænderne have undertiden været brugte som
Perler, Hjørnetænderne ligeledes til Smykke eller til Knive. Det var
i Stenalderen anselig stort, mere end senere Tiders tamme Svin
mindende om sin Stamform Vildsvinet, som det dog ikke naaede i
Størrelse; øvre bageste Kindtand vexler i Længde fra 37V2 til 29
nedre bageste fra 39 til 32. I Bronzealder og Jernalder blev det
mindre og i Middelalderen ganske dvergagtigt, med Længden af øvre
bageste Kindtand fra 30 til 28. nedre bageste fra 34 til 26. I nyeste
Tid er det igjen voxet, og det har desuden skiftet Udseende ved
Blanding med Racer fra fremmede Lande, faaet mere kort Hoved o. s. v.
I Tørvemoser og allevegne i Jorden ere Knogler af det tamme Svin,
som af vore andre Husdyr, at finde hos os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
