Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Som en Modsætning til alle vore andre Tandhvaler staar
den tertiære Sqvalodon, vor eneste Slægt af Sqvalodontidæ.
Den staar paa et lavere Trin end alle andre. Det er
den eneste, hos hvem de bageste Kindtænder have beholdt
sammentrykt, savtakket Krone og dobbelt Rod, begge Dele
Egenskaber arvede fra Hvalernes ældste Former,
Zeuglodon-tiderne. Hos andre Tandhvaler have ogsaa de bageste
Kindtænder faaet simpelt kegleformet Krone og enkelt Rod ligesom
de forreste hos Sqvalodon. Kindtændernes Tal plejer hos
Sqvalodon at være 11; det er paa en eller anden Maade
forhøjet over det oprindelige Tal 7; det ser ud, som om
Sqvalodon ogsaa i Henseende til Kindtændernes Tal er et
Mellemled mellem Zeuglodontiderne, hos hvem Tallet ikke plejer at
gaa over 7, og de ægte Tandhvaler, der have det store Tal af
Kindtænder, undtagen naar Tænderne ere vantrevne. At
Sqvalodon har veludviklede Tænder ogsaa i Mellemkjæben, er en
oprindelig Egenskab, som den deler med kun faa andre
Tandhvaler; hos de allerfleste ere Mellemkjæbens Tænder enten
helt vantrevne eller forsvundne.
Hos vore 8 Slægter af Delfin-Familien ere Følgerne af
Vandets Tryk paa Ansigtet ikke fuldt saa paafaldende som hos
vore 4 Slægter af Næbhvaler. Det ser ud, som om
Næbhvalerne med større Voldsomhed end andre Hvaler fare
gjennem Vandet, paa deres Jagt efter Blæksprutter, der synes at
være deres vigtigste Føde; Bagranden af det Leje, som
Snudens Fedtpude og Næsemuskler i Forening danne sig paa
Hovedskallens Overside, er taarnet op i en ualmindelig Højde.
Af vore Delphinide-Slægter er Delphinapterus, med
eneste Art D. leucas, Hvidfisken, i en enkelt Henseende
den oprindeligste: Halshvirvlerne ere indbyrdes frie, skjønt
korte og tæt sammenpressede, undertiden dog med nogen
Tilbøjelighed til Sammenvoxning; hos vore andre Delphinider
ere i det mindste 1ste og 2den Halshvirvel, oftest flere,
fuldstændig sammensmeltede. Den er ogsaa den eneste af vore
Slægter, hos hvem Rygfinne mangler; ogsaa heri er den vist
oprindelig; men at slutte efter, hvad der kan forekomme i
andre af Delphinidernes Grupper, er det ikke umuligt, at
Rygfinnen er mistet. Haandens usædvanlig korte, brede Form er
sikkert ogsaa et Tegn paa Oprindelighed. I Ansigtets
forholdsvis ret korte Form, i den udstrakte Fladtrykning af
Hovedskallens Overside, i Tandsættets noget vantrevne Tilstand og
i sin helt hvide Farve staar den derimod højt.
De tre Slægter Lagenorhynchus, Tursiops og
Delphinus, hver med en Art hos os, L. albirostris,
Hvidnæse, T. tursio, Øresvin, og D. delphis, Delfin, staa
hverandre meget nær. Et forholdsvis oprindeligt Træk i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
