Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Phocæna en ret oprindelig, alsidig udviklet Slægt blandt
Delfinerne med de korte Hoveder.
Vore tre nulevende Slægter af Næbhvalernes Familie,
Mes-oplodon, Hyperoodon og Physeter, hver med én Art,
M. bidens, Næbhval, H. rostratus, Døgling, P.
ma-crocephalus, Kaskelot, have det tilfælles, at deres
Tandsæt er vanslægtet mere end hos nogen af vore Delphinider.
Hos dem alle ere Overkjæbens Tænder helt eller saa godt
som helt forsvundne; kun som smaa Vantrivninger, mere eller
mindre skjulte i Huden, kunne nogle af dem findes; i
Under-kjæben ere Tænderne tilstede som veludviklede, dog uden
Emaille, hos Physeter; men hos Mesoplodon findes kun en
enkelt nedre Tand, stor, med sammentrykt Krone, udformet
som en Slags Hjørnetand; og hos Hyperoodon findes ogsaa
kun en enkelt nedre Tand, af omtrent sædvanlig Kegleform.
Hos vor uddøde tertiære Slægt Hoplocetus, der er en nær
Slægtning af Physeter, er Tandsættet derimod slet ikke
vanslægtet, forholdsvis; den har en lang Række veludviklede
Tænder med emailleklædt Krone baade i Over- og Underkjæbe;
endda i Mellemkjæben sidde nogle veludviklede Tænder.
Tandsættets Vantrivning er ikke noget Mærke paa særligt
Slægtskab mellem Mesoplodon og Hyperoodon paa den ene Side og
Physeter paa den anden; det er en Egenskab, der er naaet ad
forskjellige Veje; paa begge Sider findes oprindelige Slægter med
veludviklet Tandsæt; ogsaa blandt Delphinider er der
frem-staaet mere eller mindre tandløse Former i forskjellige Grupper.
Mesoplodon og Hyperoodon ere væsenligst de oprindeligste
overfor Physeter. De have beholdt Tandhvalernes oprindelige
lange smalle Ansigt; Fedtpuden foran Næsen er forholdsvis
lille og har ikke frembragt de uhyre Forandringer som hos
Physeter. Som Svømmere synes de derimod at være højere
udviklede; deres Ryg- og Halemuskler ere uhyre og fremkalde
ualmindelig høje Torntappe paa Hvirvlerne; Halen synes at
være bleven saa overmægtig og eneraadende for Bevægelserne,
at Lufferne ikke bruges ret meget og blive forholdsvis smaa.
Hver af Slægterne har faaet sine Egenheder som Følge af, at
de bære Hovedet frem gjennem Vandet med ualmindelig Kraft.
Mesoplodon har ikke faaet Ansigtets Form saa meget ændret,
som Hyperoodon har det; men de forreste af Ansigtets Knogler
have faaet en egen Fasthed; Mellemkjæbe, Overkjæbe og
Plov-skjærben smelte indbyrdes fast sammen, og med dem forenes
Næsens ellers bruskede Midtplade, der med Alderen forbener;
tilsammen danne de en stenhaard Knoglemasse. Hos
Hyperoodon har hvert Overkjæbeben paa sin Overside frembragt
en pukkelformet Længdekam, der med Alderen svulmer op til
en uhyre Størrelse, mere og mere ægget af Vandets Modstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
