Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
ring løber rundt om Kronen omtrent paa dens Midte og deler
den i en spinklere øvre og en tykkere nedre Halvdel, af hvilke
den nedre er ret stærkt lodret riflet og ogsaa ellers ujevn i
Forhold til den mere glatte øvre Del. Krone og Rod gaa
jevnt over i hinanden. Oftest er hele Tanden mere eller
mindre stærkt buet; men den kan ogsaa være næsten lige.
Man har saa lidt Klarhed over Slægtens Arter, at en sikker
Artbestemmelse neppe er mulig. (Abel har, efter en
foreliggende Beskrivelse, bestemt Tænderne fra Odderup som
tilhørende „Scaldicetus caretti Du Bus", kjendt fra Belgien og
andre Steder. Det er sandsynligt, at han har Ret; men Navnet
Scaldicetus caretti kan ikke bruges, især fordi det er langt
yngre end Hoplocetus curvidens og flere andre Navne, som
Abel selv regner for enstydige.)
Allerede paa Grund af deres Størrelse kunne Tænderne
af Odderup-Hvalen ikke forvexles med Tænder af nogen
anden Hval end Kaskelotten; men Kaskelottens Tænder mangle
Emaille, og Emaillen paa Odderup-Tænderne er netop tyk og
i sin riflede, beltede Form højst ejendommelig.
Kaskelot- Slægten (Physeter).
Legemet forholdsvis kort. Hovedet uhyre,
omtrent en Tredjedel af Legemets Længde. Gabet langt,
men smalt. Intet „Næb"; en uhyre Fedtpukkel
danner hele Hovedets Overside, fortil rejsende sig stejlt
over Snudespidsen. Enkelt Næsebor, liggende langt
fremme, øverst og forrest paa Fedtpukkelen, lidt
tilvenstre, s-formet. En Længdefure paa hver Side
af Struben. Rygfinnen lav, knoldformet, og bag den
paa Ryggen flere andre knoldformede Forhøjninger.
Luffen kort, bred, ret afrundet. Halefinnen med dybt
Indsnit i Midten. I Overkjæben ingen eller kun
ubetydelige, helt vantrevne Tænder, skjulte i Huden.
I Underkjæben 20—27 anselige, kegleformede,
emaille-løse, noget spredt stillede Tænder, med stor Rod, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>