Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Halefødder. Disse sidder ved Basis af den som
Regel tungeformede Haleplade; de har to
veludviklede Grene, og Yderkanten af Ydergrenen er
ofte bøjet opad, saaledes at det bageste Par
Halefødder og Halepladen ikke ligger i et Plan, men
tilsammen danner et mer eller mindre lukket Rør,
der med nogen Fantasi godt kan sammenlignes
med en Blomst. Ikke hos alle Former er
Ligheden med en Blomst dog lige stor; tydeligst er
den hos de Arter, der lever i Ormerør, hvortil den
ormelignende Krop gør dem velegnet; »Blomsten«
lukker da som en Prop for Rørets Munding.
Kroppen nogenlunde cylindrisk, ormeagtig,
lang og smal med næsten parallele Sider.
Kropleddene indbyrdes velafgrænsede; Halen kort,
med Leddene indbyrdes frie eller
sammensmeltede. Munddelene oftest stikkende og sugende.
1. Par Kropben oftest kraftigere end de andre og
har i hvert Fald hos Hunnen Gribehaand (en
saadan kan ogsaa findes paa de to følgende Par);
men 4.—7. Par er Gangben. Halefødderne
undtagen det bageste Par har flade Grene, men 1. Par
er størst og dækker mer eller mindre over de
følgende. Det bageste Par Halefødder har to
Grene; om deres Form og om Halepladen se
iøvrigt ovenfor. Det er ejendommeligt for denne
Undergruppe, at naar der er Kønsforskel i de
første tre Par Kropben, er de altid kraftigst hos
Hunnen; men hos Hannen kan 1. Par Følehorn
være kraftigst udviklet.
Mange af Arterne er smaa, 3—4 mm, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
