Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Hovedperioden begynder i August og omfatter unge Individer,
2—3 mm lange og ca. 1 Aar gamle, og de vokser i de følgende
Maaneder. Den anden Periode kulminerer i Februar og
omfatter Individer paa 2,5—4,5 mm; desuden er der et mindre
Antal af unge paa under 2 mm, udklækkede den foregaaende
Sommer. Kønsmodenheden opnaas først ved en Alder af to
Aar, hvilket utvivlsomt staar i Forbindelse med den lange
og kolde Vinter. —
Angrebene begynder gerne med, at den gnaver sig ind
nogenlunde vinkelret paa Overfladen; men derefter bøjer den
af og følger Træets Aarer, altsaa parallelt med Overfladen,
og Gangene ligger ikke ret dybt, kun omkring 1 cm inde.
De er ca. 2 mm i Diameter (svarende til Dyrets Bredde);
fra Pæleormenes Gange kan de let kendes ikke blot ved deres
mindre Diameter, men desuden ved ikke at være klædt med
Kalk paa Indersiden (Pæleormenes Rør er op til 13—14 mm
i Tværsnit og ligger desuden ofte dybt inde i Træet). Naar
Skaden bliver saa stor, skønt Angrebene holder sig nær
Overfladen, skyldes det, at de gennemgnavede Partier bliver skøre
og efterhaanden smuldrer bort, hvorved der stadig
fremkommer nye Overflader, som kan angribes. Blødt Træ angribes
lettere og hurtigere end haardt; en glat Overflade udsat for
Bølgeslag yder en vis Modstandskraft, men Revner og
Sprækker giver gode Læsteder og kan altsaa let blive Centre for
Angreb. Som Regel er Angrebet stærkest et Stykke (0,5—2 m)
under daglig Vande; det finder i Danmark aldrig Sted paa
Træ, der ikke regelmæssigt er under Vand, men det kan under
langvarig Højvande rykke et Stykke opad, idet Dyrene jo
er i Stand til at vandre frit omkring. Under særlig uheldige
Forhold kan der aarlig blive afgnavet et Lag paa 1 cm; det
vil altsaa sige, at en Pæl paa 25 cm i Diam. kan blive gnavet
over paa 12—13 Aar.
Over for ydre Paavirkning som f. Eks. urent Vand eller
Udtørring er Pælekrebsen meget modstandsdygtig; men den
taaler ikke, at Saltholdigheden synker under et vist Minimum
(ca. 15 °/00), i hvert Fald ikke i længere Tid; derfor findes
den ikke i den egentlige Østersø.
Som Regel er Ødelæggerne altsaa meget store og foregaar
i et hurtigt Tempo. Men fra Norge kendes et Eksempel paa
Tømmer med en forbavsende Modstandskraft (beskrevet af
Sebelien 1929). Ved Agdenes i Trondheimsfjordens Munding
findes endnu Rester af et Havneanlæg, som blev bygget af
Kong Øistein Magnusson (død 1122). Det bestaar af
Fyrre-stolper paa indtil 60 cm i Tværsnit og har nu staaet i Vandet
i omkring 800 Aar. Alligevel er Plankerne aldeles uskadte,
og en Undersøgelse har paavist, at de har undergaaet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
